Morten Thanning Vendelø, medlem af Det Danske Travselskab har set på hvordan økonomien i dansk travsport er skruet sammen og advarer mod den nuværende model.
Mange husker nok, at planøkonomien havde sin storhedstid i det hedengangne Sovjetunionen og dets vasalstater. Mange husker formodentlig også, at det økonomisk set ikke endte så godt for Sovjetunionen og vasalstaterne, bl.a. fordi man glemte at give landenes borgere nogle incitamenter til at arbejde på at gøre den samfundsøkonomiske kage større.
På den baggrund kunne man tro, at planøkonomier hørte fortiden til.
Men nej, hvis man undersøger, hvordan økonomien i Dansk Travsport hænger sammen, bliver man klar over, at sporten er i gang med at udvikle sig til et planøkonomisk eksperiment.
Økonomien i Dansk Travsport er nemlig skruet sådan sammen, at man bid for bid et ved at fratage banerne den sidste rest af incitament til at gøre en ekstra indsats for at tiltrække et større banepublikum, skabe mere banespil, og dermed bidrage til en forøgelse af den økonomiske kage som alle i sporten skal leve af.
En væsentlig årsag til denne udvikling er, at den del af det samlede årlige banetilskud, som fordeles med udgangspunkt i overskuddet fra banespillet, formindskes år efter år.
I 2018 var det samlede banespilsoverskud på kr. 34.859.845, hvoraf 20% eller kr. 6.971.969 blev fordelt mellem banerne. I 2019 faldt det tilsvarende beløb med 14,4% til kr. 29.848.213, hvor af 15% eller kr. 4.477.232 blev fordelt mellem banerne.
Formodentlig faldt banespillet ikke så meget eller slet ikke fra 2018 til 2019, men banespillet opgøres efter en metode, hvor det er defineret som indskud, der placeres via banernes spilleboder og spilleautomater, samt via tablets og mobiltelefoner tilsluttet banernes Intranet.
Vi ved imidlertid, at mange spiller fra tablets og mobiltelefoner, men via telefonselskabernes mobilnetværk, når de besøger travbaner.
Hvorfor dette spil ikke registreres som banespil, må stå hen i det uvisse, da det teknisk set er muligt at foretaget en sådan registrering. Ved at indsamle data om en given tablets eller mobiltelefons geografiske placering på en løbsdag, kan man nemlig bestemme om den anvendes til banespil.
Med en opdatering af den metode, der bruges til opgørelse af banespillet, kan DTGU fordele en større del af det samlede årlige banetilskud på basis af information om, hvor gode banerne er til at tiltrække tilskuere og generere banespil. En fordelingsmodel der bygger på en mere korrekt registrering af banespillet, vil være fair, fordi et forøget banespilsoverskud på én bane ikke betyder, at de andre baners banespilsoverskud bliver mindre. Simpelthen fordi der jo ikke bliver færre travtilskuere og mindre banespil til bane X, selvom bane Y forøger sit banespil med f.eks. 25%. Modellen vil også være fair fordi en stor del af et forøget banespil, p.t. 85%, ender i den fælles kasse, og dermed får alle banerne gavn af, at bane Y har forøget sit banespil ved at gøre en ekstra indsats.
En opdatering af den metode der bruges til opgørelse af banespillet, giver formodentlig kun mening, hvis banerne ikke allerede har tilpasset sig den fremtidige planøkonomi i Dansk Travsport, og er lige dårlige til at generere banespil.
Om det er tilfældet, kan f.eks. undersøges ved at regne på forholdet mellem posterne; overskudsfordeling banespil, præmietilskud og driftstilskud, som fremgår af note 1, side 13, i DTGUs Årsrapport 2019. Man kan f.eks. undersøge følgende: For den enkelte bane, hvordan var relationen mellem tildelt driftstilskud og banespilsoverskudsandel? Svarene findes i nedenstående tabel.
| Overskudsfordeling | |||
| Bane | Banespil | Driftstilskud | Andel i % |
| Charlottenlund | 1.364.249 | 5.474.858 | 24,92 |
| Aarhus | 576.673 | 3.080.566 | 18,72 |
| Billund | 188.042 | 2.391.350 | 7,86 |
| Odense | 411.286 | 2.525.390 | 16,29 |
| Skive | 327.347 | 2.501.491 | 13,09 |
| Aalborg | 361.345 | 3.174.829 | 11,38 |
| Nykøbing | 146.918 | 1.558.198 | 9,43 |
| Bornholm | 384.362 | 1.705.000 | 22,54 |
| Klampenborg | 717.010 | 3.399.686 | 21,09 |
| I alt | 4.477.232 | 25.811.368 | 17,35 |
Af tabellen fremgår det, at hver gang Lunden fik kr. 100 i driftstilskud, bidrog banen med et banespil, der gav den en banespilsoverskudsandel på kr. 24,92.
Det ses desuden, at Bornholm Brand Park og Lunden var de eneste baner, der skabte over kr. 20 i banespilsoverskudsandel til sig selv per kr. 100 tildelt i driftstilskud. I kontrast hertil skabte banen i Billund kr. 7,86 i banespilsoverskudsandel per kr. 100 tildelt i driftstilskud. Den var altså mere end 3 gange dårligere end Lunden til at generere banespilsoverskudsandel til sig selv med udgangspunkt i det driftstilskud som banerne modtog.
Man kan også spørge: For den enkelte bane, hvordan var relationen mellem præmietilskud og banespilsoverskudsandel? Svarene fremgår af nedenstående tabel.
| Overskudsfordeling | |||
| Bane | Banespil | Præmietilskud | Andel i % |
| Charlottenlund | 1.364.249 | 12.536.000 | 10,88 |
| Aarhus | 576.673 | 6.765.550 | 8,52 |
| Billund | 188.042 | 3.415.000 | 5,51 |
| Odense | 411.286 | 3.867.840 | 10,63 |
| Skive | 327.347 | 4.452.000 | 7,35 |
| Aalborg | 361.345 | 6.519.780 | 5,54 |
| Nykøbing | 146.918 | 1.512.000 | 9,72 |
| Bornholm | 384.362 | 1.640.000 | 23,44 |
| Klampenborg | 717.010 | 4.979.000 | 14,40 |
| I alt | 4.477.232 | 45.687.170 | 9,80 |
Bornholm Brand Park i toppen. Banen skabte nemlig en banespilsoverskudsandel til sig selv på kr. 23,44, hver gang den modtog kr. 100 i præmietilskud. I bunden ligger igen banen i Billund, der skabte en banespils-overskudandel til sig selv på kr. 5,51, hver gang den modtog kr. 100 i præmietilskud, fulgt at banen i Aalborg der skabte en banespilsoverskudsandel til sig selv på kr. 5,54, hver gang den modtog kr. 100,- i præmietilskud.
Endelig kan man undersøge, hvilken selvfinansieringsgrad de enkelte baner opnår via det banespilsoverskud de bidrager med. Det kræver en lille omregning. Banerne modtager 15% af overskuddet fra deres banespil, derfor kan man via formlen: banespilsoverskudsandel / 15 * 100, beregne banespilsoverskuddet for den enkelte bane. Selvfinansieringsgraden er i tabellen beregnet for summen af banespilsoverskudsandel, driftstilskud og præmietilskud.
| Overskudsfordeling | |||
| Overskud | Banespil + Drifts- | Selvfinan- | |
| Bane | Banespil | og Præmie-tilskud | sieringsgrad |
| Charlottenlund | 9.094.993 | 19.375.107 | 46,94 |
| Aarhus | 3.844.487 | 10.422.789 | 36,89 |
| Billund | 1.253.613 | 5.994.392 | 20,91 |
| Odense | 2.741.907 | 6.804.516 | 40,30 |
| Skive | 2.182.313 | 7.280.838 | 29,97 |
| Aalborg | 2.408.967 | 10.055.954 | 23,96 |
| Nykøbing | 979.453 | 3.217.116 | 30,45 |
| Bornholm | 2.562.413 | 3.729.362 | 68,71 |
| Klampenborg | 4.780.067 | 9.095.696 | 52,55 |
| I alt | 29.848.213 | 75.975.770 | 39,29 |
Tabellen viser, at det gjorde en forskel om der blev allokeret kr. 100, i tilskud til banen i Aalborg eller til Lunden, fordi sidstnævnte via sit banespilsoverskud bidrog med næsten dobbelt så meget i banespilsoverskud per tildelt kr. 100.
Tabellen viser også, at ingen af banerne præsterede fuld selvfinansiering via overskuddet fra deres banespil. Det kommer de heller ikke til, så længe man anvender den eksisterende metode til opgørelse af banespillet, og dermed bid for bid fjerner incitamentet til, at banerne yder en ekstra indsats for at tiltrække tilskuere og forøge deres banespil.
Det er på høje tid, at vi vågner op og erkender, at Dansk Travsport er ved at udvikle sig til et planøkonomiske eksperiment, og som en konsekvens af denne erkendelse begynder at afmontere dele af planøkonomien. Det bør i første omgang ske ved, at Dansk Travsport skaber et økonomiske incitament for banerne til at gøre en ekstra indsats for at tiltrække flere tilskuere og forøge deres banespil.
Men er flere tilskuere på banerne og mere banespil virkelig så vigtigt, vil nogen sikkert spørge?
I min optik er der p.t. og i de kommende år ikke noget, som er vigtigere for Dansk Travsport!
Fordi sporten indenfor en kort årrække skal finansiere sig selv med indtægter fra spil på heste, som derfor skal forøges væsentligt. De forløbne mere end 20 år har med al tydelighed vist, at nye spillere kun i ringe omfang kan rekrutteres via supermarkedernes og kioskernes spilletilbud. Derfor må man antage, at nye spillere rekrutteres mest effektivt på banerne. Desuden bør man ikke overse, at banerne vil opleve afledte positive økonomiske effekter af flere tilskuere til travløb. Det er nemmere at sælge reklameplads og sponsorater, når det kan dokumenteres, at en banens besøgstal er 100.000, end når det er 50.000. Banerne kan tjene mere på salg af mad og drikke, især hvis de har været forudseende nok til at tilknytte deres restauratører via forpagtningsaftaler, frem for via lejeaftaler. Endelig kan flere tilskuere på travbanerne på sigt skabe mere politisk bevågenhed omkring og nyhedsmæssig interesse for travsporten.
PS. Jeg har medtaget Klampenborg i tabellerne for at kunne vise, at de kombinerede baner i Odense, Aalborg og Aarhus ikke er belastede af, at huse både galop- og travsport.