TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Overvejelser efter Overdomstolens kendelse

af | Nyheder

Fra den aarhusianske hesteejer, Jeanne Holm Roskvist har vi modtaget dette indlæg til Talerstolen:

Efter at have læst Travsportens Overdomstols kendelse og Dansk Hestevæddeløbs pressemeddelelse har jeg gjort mig mine overvejelser.

Først er det vigtigt for mig at slå fast, at jeg ikke har en holdning til om den afsagte dom er korrekt eller ej, men det kommer mig for, at man fra Dansk Travsports side ikke har orden i egne rækker og styr på sit regelsæt.

Som jeg husker de store linjer fra dengang man indgik samarbejdsaftalen med Sverige, så var visionen at skabe et stærkt skandinavisk væddeløbssamfund. Dansk Hestevæddeløb skulle tilpasse sig de svenske reglerog sikkerhedskrav.
Dette var og er afgørende for travsportens videre eksistens i Danmark, herunder særligt sportens levevilkår, integritet og troværdighed.

Travsportens renommé og integritet skal altid være højeste prioritet for at bevare tilliden fra både deltagere, tilskuere og samarbejdspartnere. Når en dopingdom falder, påvirker det hele travsportens omdømme.

Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at muligheden for at få sagen prøvet via det civile retssystem er til stede, for det så vi ske i sagen med Elliot. Det der slår mig er, at man ikke allerede dengang har taget sig sine forholdsregler og fået ændret regelsættet, så man ikke havnede i en lignende situation.

Det hedder rettidig omhu!

Ydermere, og nok det der undrer mig allermest, er at man fra sportens side vælger ikke at følge gældende regelsæt, som jo netop fastslår at Overdomstolens afgørelser er endelige og inappellable, og dermed udelukker en dømt fra domsafsigelse.

Formålet med bestemmelsen må jo netop være, at man vil undgå en prøvelse af straffen ved den civile domstol, og man kan jo også udlede af afgørelsen fra Elliot-sagen, at domstolene fastslår, at sporten selv må være den nærmeste til at dømme sine aktive.

Dansk Travsport ville netop ved at effektuere dommen opretholde sin troværdighed og integritet, og samtidig vise omverdenen at man er handlekraftig og slår ned på doping og andre strafbare handlinger. Det ændrer jo ikke på det faktum, at en som føler sig uberettiget dømt, til enhver tid er i sin frie ret til, og forsat kan vælge at anlægge sagen i det civile retssystem.

Retssikkerheden for den enkelte skal selvfølgelig være på plads, men der er også et hensyn at tage overfor de øvrige aktive samt hesteejere i Dansk Travsport.

Det sidstnævnte synes jeg i den grad, at man har overset her.

Skulle den civilretlige domstol komme til et andet resultat end Travsportens Overdomstol, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at Dansk Travsport ville rette ind efter afgørelsen og tage det ansvar, som det måtte lede af sig.

Men indtil da, og i respekt for aktive, hesteejere og samarbejdspartnere, så kan jeg ikke se andre muligheder end at effektuere dommen, og følge travsportens gældende regelsæt.
Ellers underminerer man jo hele fundamentet og formålet med at have dømmende organer inden for travsporten, når der er tale om dopingsager eller andre sager med en straf til følge.

Jeg er meget bekymret for, at man er ved at ødelægge Dansk Travsports integritet og troværdighed ved at følge Overdomstolens vurdering omkring opsættende virkning ved anke af sagen.

Et andet aspekt, som også kommer i spil, er debatten om dyrevelfærd.

Set ud fra dette perspektiv, er det så etisk korrekt over for vores heste at lade en dopingdømt forsætte i sporten.

Faktum er jo, at når man har en positiv A og B prøve, så træder det objektive træneransvar altså i kraft, og så er man dømt ude.

Det ansvar kan vi ikke se igennem fingrene med, hvis vi skal fremme dyrevelfærden og holde den etiske linje overfor vores dyr.

Som det sidste, så kan jeg ikke lade være med at tænke den tanke, hvor længe vores Nordiske samarbejdspartnere vil se til i denne sag.

Gambler man ikke med Dansk Travsports fremtid ved at ignorere det gældende regelsæt og derved også vores samarbejdsaftale med Svensk Travsport.

I min optik – Jo, det  gør man, og som samarbejdspartner ville jeg da i den grad føle mig tilsidesat og tage op til kraftig  overvejelse om samarbejdet skal forsætte i fremtiden.

Med venlig hilsen

Jeanne Holm Roskvist