I forlængelse af et foredrag som Jørgen Kold, Seges holdt på Jydsk Væddeløbsbane lørdag, har Jeanne Holm Roskvist skrevet dette indlæg om hestevelfærd.
Hestevelfærd er afgørende for vores sport
Jeg har været glad for heste, siden jeg var barn.
Jeg har deltaget i mange konkurrencer og nydt at træne og pleje mine heste.
Jeg er stolt af at være en del af en sport, der sætter hestevelfærd højt og respekterer hestenes behov og natur.
Derfor er jeg også bekymret for, at vores sport kan komme i fare, hvis vi ikke tager de seneste advarsler fra Dyreetisk Råd alvorligt.
Dyreetisk Råd har udgivet en rapport, hvor de stiller spørgsmålstegn ved, om det er etisk forsvarligt at bruge heste til sport.
De peger på en række forhold, som de mener kan skade hestenes velfærd, såsom udstyr, træningsmetoder, ibrugtagningsalder, konkurrenceformater og avl.
De kommer med en række anbefalinger, som kan få store konsekvenser for vores sport, hvis de bliver til lovgivning.
For eksempel foreslår de, at udstyr, der ændrer hestenes naturlige bevægelsesmønstre, hæmmer deres sanser eller fysiologi, eller fastlåser en kropsdel eller kropsposition, skal forbydes.
Det kan betyde, at vi ikke længere må bruge tungebånd, ørehætter, næsebånd eller andre hjælpemidler, som vi er vant til.
De anbefaler også, at heste først må tages i brug til sport, når de er fem år gamle, hvilket kan forsinke deres udvikling og karriere.
Jeg er ikke enig i alle rådets anbefalinger, og jeg synes, at de mangler at inddrage den viden og erfaring, som vi har i hestesporten.
Derfor er jeg glad for, at Seges har taget initiativ til at samle hele hestesektoren i et forum for hestevelfærd, hvor der er repræsentanter fra alle grene af sporten, herunder også trav og galop. De har i fællesskab lavet en besvarelse til Dyreetisk Råd, hvor de argumenterer for, at hestevelfærd ikke er sort-hvid, men afhænger af mange faktorer, som ikke kan generaliseres.
De har også dokumenteret, at ibrugtagningsalderen for heste før fem år ikke har negativ indflydelse på deres sundhed eller levetid, tværtimod kan det være med til at styrke deres skelet og muskler.
De har også påpeget, at udstyr ikke i sig selv er skadeligt, men at det afhænger af, hvordan det bruges, og at det skal tilpasses den enkelte hest og situation.
Jeg synes, at det er vigtigt, at vi som aktive hestesportsudøvere får kendskab til både rådets rapport og sektorens besvarelse, så vi kan være med til at påvirke debatten og lovgivningen omkring hestevelfærd. Jeg vil gerne takke Dansk Travsports Centralforbund (DTC) for, i forlængelse af generalforsamlingen, at have taget initiativ til et foredrag, hvor Jørgen Kold fra Seges kom ud og fortalte om de udfordringer og muligheder, vi står over for.
Det var meget oplysende og inspirerende, og jeg håber, at Dansk Hestevæddeløb arrangerer flere foredrag, så mange flere vil få mulighed for at høre ham.
Jeg håber også, at vi alle vil tage et ansvar for at sikre, at vores heste har det godt, og at vi ikke udsætter dem for unødig stress, smerte eller ubehag.
Vi kan ikke tåle en sag som Helgstrands i vores sport, hvor en hest blev mishandlet og filmet.
Vi skal vise, at vi er dygtige til at behandle vores heste etisk korrekt, og at vi elsker dem som de levende væsener, de er.
Hestevelfærd er afgørende for vores sport, og vi skal handle nu, hvis vi vil bevare den.
Vi har allerede en høj standard for hestevelfærd i vores sport, men vi skal blive endnu skarpere og mere opmærksomme på, hvordan vi kan forbedre den.
Med venlig hilsen
Jeanne Holm Roskvist