Amatørkusken Jørgen Sthelis har skrevet til et indlæg til Talerstolen, der slutter med en opfordring til Trav-Danmark!
Hvad kan man forvente?
Hvad og hvem kan man forvente noget af?
Det er der sikkert flere svar på alt efter øjnene der ser, jeg kan svare for mig.
Jeg forventer noget af dem, der påtager sig en opgave eller et ansvar.
Om det er enkeltpersoner eller om det er organisationer er et fedt.
Jeg forventer de gør sig umage og bestandigt øver sig på at se virkeligt på opgaven eller ansvaret.
Og derfra forvalter opgaven eller ansvaret, ambitiøst ud fra virkeligheden.
Hvordan afgør man om forvaltningen af opgaven eller ansvaret udføres tilfredsstillende?
Tilfredsstillende for hvem?
Den, der har stillet opgaven, eller den der løser den?
Først må det defineres, hvad nogen har påtaget sig.
Så både den, der har stillet opgaven eller uddelegeret ansvaret, og den eller det, der har påtaget sig at forvalte, er enige om omfanget.
Af praktiske grunde, er det hensigtsmæssigt at opstille målbare definitioner.
Eksempel 1:
En udlært tømrersvend påtager sig, at udføre et stykke tømrerarbejde, inden for en aftalt arbejdstid.
Tømrersvenden forventer at modtage den aftalte betaling for arbejdet.
Mesteren forventer, at svenden bruger hele den aftalte arbejdstid på at udføre tømrerarbejdet håndværksmæssigt korrekt, all included.
Hvad gør tømrersvenden, hvis han ikke får løn?
Holder op med at arbejde!!
Hvad gør mesteren, hvis der ikke arbejdes i hele arbejdstiden, og eller arbejdet ikke er udført håndværksmæssigt korrekt?
Fyrer tømrersvenden!!
Eksempel 2:
En samling velmenende mennesker, påtager sig, at forvalte og udvikle hestevædeløbssporten.
Hvad de forventer af sig selv og af omgivelserne står hen i det uvisse.
Omgivelserne forventer de bruger al deres flid på at forvalte hestevædeløbssporten, så den drives fremad.
Ingen har defineret hvad fremad er, så hvordan går det?
Det går lige som i et travløb i tæt tåge, den der løber forrest vinder, men kun fordi ingen ved, hvor målstregen er!
Er det, det vi vil?
Eller skulle vi se, at få defineret nogle fælles mål, og dermed en fælles vej.
Lige nu råbes der i munden på hinanden om hvem der er dummest.
Det fører med statsgaranti ikke hestevædeløbssporten fremad.
Jeg har tidligere foreslået et Hestevædeløbssportens ”Folkemøde” lad os nu få det organiseret, så vi kan få ”svesken på disken” i stedet for at tale bag ryggen på hinanden i selvforstående kliker.
Det kan f.eks. være i forbindelse med ”Gallaen” hvor mange i forvejen mødes.
Mange hilsner
Jørgen Sthelis