TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Talerstolen: Hvem skal dirigere den ekstraordinære generalforsamling i DTS?

af | 2. okt 2023 | Nyheder

I dette indlæg til Talerstolen rejser Morten Thanning Vendeløb det ikke uvæsentlige spørgsmål om, hvem der skal lede onsdagens generalforsamling i Det Danske Travselskab.

Onsdag d. 4. oktober afholdes der ekstraordinær generalforsamling i Det Danske Travselskab (DTS), men vi ved ikke, hvem bestyrelsen vil foreslå som dirigent.

Information herom plejer at blive udsendt sammen med indkaldelsen, men fremgik hverken af denne eller af den i forrige uge udsendte opdaterede dagsorden.

Jeg tillod mig derfor at kontakte advokat Martin Lavesen, der i mange ĂĄr har dirigeret generalforsamlinger i DTS, og spurgte om bestyrelsen har booket ham som dirigent, han svarede, at det har bestyrelsen ikke.

Men hvorfor har bestyrelsen ikke bare meldt ud, at man til denne generalforsamling vil foreslĂĄ en anden dirigent?

Der foreligger selvfølgelig den mulighed, at bestyrelsen endnu ikke har fundet en person, der vil påtage sig hvervet som dirigent.

Det forekommer dog, at være en usandsynlig forklaring.

 Langt mere sandsynligt er det, at bestyrelsen ikke vil eller tør oplyse navnet pĂĄ den person, som man vil foreslĂĄ som dirigent, f.eks. fordi man vil foreslĂĄ en person, der ikke har juridisk embedseksamen, og som derfor ikke kan formodes at have styr pĂĄ gældende lovgivning og regler vedrørende gennemførelse af generalforsamlinger.

Med det galleri af forholdsvis dubiøse personager som bestyrelsesformanden Kaj Holm har en tendens til at omgive sig med, er dette absolut en mulighed, og derfor kan man kun frygte det værste.

Al erfaring viser, at det ikke er en ukompliceret opgave at dirigere en generalforsamling i DTS, og derfor kan man ikke overlade opgaven til hvem som helst.

Jeg har selv ved en enkelt lejlighed været med til at få valgt en anden dirigent end Martin Lavesen, og resultatet var ikke godt.

Derfor er der al mulig grund til, at medlemmerne af DTS overvejer om de skal tage sagen i egen hĂĄnd og bringe en kvalificeret person i forslag som dirigent.

Det vil formodentlig være det der skal til for at sikre en fair og ordentligt gennemførelse af onsdagens generalforsamling.

Med venlig hilsen

Morten Thanning Vendelø,
medlem af Det Danske Travselskab