TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Husk at sige Tillykke!

af | 25. jul 2024 | Nyheder

Per Nøhr fra Nordjylland, opvokset med travsport, har været hesteejer, amatørkusk, bestyrelsesmedlem etc. har dette opråb til danske travsportsfolk

John Mogensen sang engang “Der er noget galt i Danmark….”

Tager vi og sætter TRAV foran DANMARK – passer titlen fortsat alt for godt, fordi der er noget galt i trav Danmark – hvis du spørger en mand, der er opvokset i hvad engang blev kaldt Danmarks svar på Kentucky – Biersted.

Dengang var alle fra den kant stolt af væddeløbssporten, trav på de kanter, var noget man samledes om til den årlig byfest, ved købmanden osv og alle aktive fortalte gerne nye folk om hvor spændende hestevæddeløb egentlig var, og der var plads til alle – store som små!

Den tid kommer aldrig tilbage – men det gør ondt at se en unik hestesport tværs igennem Danmark, være delt i to lejre, og de sociale medier hjælper ikke på det fakta, fordi det bliver nemt til regulær verbalt skyttegrav krig på Facebook og det klæder ikke sporten.

Der er alt for meget negativitet, så man tør knap invitere nye folk til trav på en etableret væddeløbsbane – men inviterer gerne nye folk til bl.a. hestevæddeløb i Asaa og seneste “Trav ved a hav” som Aalborg Hesteejerforening fik stablet på benene med stor succes – FORDI der er alle bag arrangementerne væddeløbssport-ambassadører for den sport vi alle holder af, og haft mange gode oplevelser med – (skynder mig med et skud ud til bl.a. Thomas Fischer, Karina Rindom mfl. der på Sjælland gør en ihærdig indsat på samme måde  til dyrskuet o. lign. – samt  andre i det ganske land der frivilligt prøver på at fremme kendskabet til væddeløbssporten)

Mit bud er følgende: Trav Danmark mangler fra centralt hold, nogen hvis fornemmeste opgave er at samle sporten igen, og 100% have fokus på nye tiltag er “nice to have” eller “need to have?”- og “hvad koster det?” Og “hvornår er det tjent ind igen?”

Seneste “Tid til Start: Ny teknisk løsning” har jeg, personligt lidt svær ved at se gevinsten ved, (måske tager jeg fejl) – men med min erhvervsmæssige baggrund ved jeg, at der må være et forsinkelse imellem live speak på væddeløbsbanen og det der vises på platformen “Tid til start”.

Hvis ikke det fungerer 100% – fristes jeg til allerede at skrive “har det så kunne betale sig…?”

Og måske mentaliteten blandt alle lønnet i væddeløbssporten har behov for en mindre justering i deres mindset, hvor de med klar overbevisning i stemmen, hver dag vil kunne se tilbage på en dag på jobbet, hvor de hver og en har været medvirkende til at fremme sporten, og ikke har glemt en vigtig ting: Det er DE AKTIVE (og spillerne), der betaler de lønnede medarbejderes løn.

UDEN aktive – ingen væddeløbssport! 😢

Jeg tror og håber på at denne unikke sport kan komme tilbage på sporet igen inden det er for sent – og det er i orden at lave fejl, bare man lærer af disse, så det ikke gentages en anden gang.

Og så til sidst en opfordring til alle jer der kommer på banerne og i staldene – prøv at gratulere ejerkreds, opdrætter, oppasser og kusk/rytter næste gang – giv dem den anerkendelse de fortjener, og glæd jer med dem efter en sejr – om så det er et ordinær løb, Liga løb og eller klassisk sejr.

 Det er bedøvende lige godt gjort!

Vi kender alle sammen den følelse, der giver når man modtager anerkendelse – og det giver mod på mere – og må i det store billede kunne være medvirkende til at samle folk igen, og al den negativitet dermed kan forsvinde.

Tak for jeres tid…..

Per Nøhr, Nørhalne (forstad til Biersted.)