Fra Alec Colin og Jane Pierson, der er forældre til ponykusken Oliver Pierson, der blev sparket ud af sulkyen under løbene på Fyens Væddeløbsbane i lørdags, hvorefter hans pony løb løbsk og  ud på banen midt under et løb, har vi modtaget følgende åbne brev

Kære alle travfolk store som små.

Nu da der er gået en lille uges tid, og vi også har sundet os lidt, over den store debat og strafudmåling grundet ulykken på FVB lørdag d. 29. juli 2017, kunne vi som forældre til Ponykusk Oliver Pierson fra Fyn, godt have lov at udtale os i denne beklagelige situation.

Først vil vi sige, at vi stadig er meget berørte af episoden på FVB den lørdag.

Vores tanker er stadig hos Bjarke Christensen og Henrik Lønborg, med håb om, at de er i bedring, og ved at Henrik er i sulkyen igen og håber snart, at se Bjarke i sulkyen igen.

Vi beklager meget den episode der var på FVB, hvor vores pony var indblandet i et voldsomt styrt.

Der går desværre mange rygter, om hvad der virkelig skete den dag, derfor har vi brug for at ytre os.

Oliver og vores pony Fidell skal ind til start, de er lidt forsinket, da ponyen skulle have lidt mere vat i ørene, da jeg er gået ind på banen, for at stå klar til at modtage dem i volten som foreskrevet står, og afventer de kommer, hjælper Olivers far (som meget sjældent er med på banen) ham med dette på staldgangen.

De skridter efterfølgende ned af staldgangen, som ponyerne skal, han følger lige efter en stor hest, som er på vej ud på banen, da han er tæt på indgangen til banen, bliver han overhalet af endnu en stor hest, og følger den ind i god tro om, at løbet ikke er gået i gang endnu. Desværre viser det sig, at løbet netop bliver sat i gang, idet han har passeret banen, og dette opdager vi desværre for sent. Da han allerede er tæt på det bagerste sving på inderbanen, vil han prøve, at nå ned til de andre i volten, da han godt er klar over, de ikke må være på inderbanen under løb.

Oliver vælger, at fortsætte på inderbanen med sin pony, så han kan komme ned til de andre i volten, som det ligeledes foreskrives i reglementet, da han ikke kan vende om, eller krydse over banen, der hvor han er, da der nu er et vandhul ved det hjørne. Ponyen bliver desværre bange da feltet kommer imod dem, og sparker Oliver i skridtet og efterfølgende tæt på skridtet, Oliver mister desværre luften, kræfterne og får stærke smerter i maven efter sparket i skridtet, og ryger efterfølgende af ponyen.

Ponyen løber videre, prøver at lede efter udgangen, men bliver forvirret og løber ned langs græsset, bag om dommertårnet, her vender han desværre rundt, da han ikke kan finde ud og løber desværre lige ud i feltet. Hvor der beklageligt vis sker styrt.

Det var meget voldsomt som forældre, at se på og vi er meget kede af situationen. Alle var frustreret over det der skete den dag. Vi som forældre blev efterfølgende overfuset af div. på banen, og blev kaldt div. gloser, som jeg helst ikke vil nævne her… Det er forståeligt nok, men ikke lige det vi havde brug for.

Vi er stadig meget berørte og ønsker ikke for Oliver, at han skulle udsættes for det, og at han ikke vil være velkommen på banerne i DK, hvis og når han nogensinde skulle komme igen. Lige pt. er der desværre blevet 3 måneders karantæne, som vi accepterer.

Og så er sæsonen næsten slut for i år, når og hvis han skulle komme tilbage. Ligeledes har han desværre ikke nogen pony at køre med, så vi må se hvad tiden bringer.

Der går mange rygter om uerfarenhed, så derfor vil vi gerne fortælle lidt om Oliver.

Han startede med at køre ponytrav da han var 8 år og 8 måneder. Helt nøjagtigt d. 15. august 2007, altså har han kørt ponytrav i 10 år her til d. 15. august i år.

Første pony han kørte med var en lille ’’låne’’ pony på under en meter som hed Don Pedro, Oliver og ham havde mange fine år sammen, blev kåret som årets kusk og pony og kørte deres første DM løb sammen på Falster, Don Pedro skulle desværre flyttes fra Fyn og derfor var vi på udkig efter en anden ´´låne´´ pony, da vi på daværende tidspunkt, ikke havde mulighed for, at købe vores egen pony. Her var vi så heldige at, i februar 2012 får vi lov, at låne Lizzi’s pony Muggi, de får 3 gode år sammen, hvor de ligeledes bliver nr. 2 i et alm. DM løb på Fyn, Muggi stopper desværre karrieren i efteråret 2014, og her er det så vi får mulighed for selv, at købe en pony, det bliver så Fidell vi som forældre køber, som Oliver kan ’’låne’’ Oliver er vild med sin ’’nye’’ pony og vil gøre alt for, at de skal få en god tid sammen.

Han får et rigtigt godt år i 2015, de får et par sejre sammen og vinder også titlen som årets sprintermester samme år.

Året 2016 starter godt ud, de er godt med, dog ikke de store sejre. Der sker så desværre det, at d. 1. april, sparker ponyen ud efter Oliver for første gang, vi ved ikke hvorfor, desværre mister Oliver tøjlerne og ryger af.

Vi holder en længere pause, træner ham op både på banen med kyndig vejledning fra i vores øjne erfarne travfolk og hjemme på matriklen, hvor vi arbejder med ham på mange andre måder, end kun at være i vogn. Han kommer lige så stille tilbage. De kører sæsonen færdig og har nogle gode ture sammen. Da sæson 2017 starter op, går vi lige så stille i gang med løb, vi træner stadig andre ting hjemme, det hele skal ikke kun gå op i, at der skal køres for vogn, og det nyder vores pony.

Der sker så desværre det, at vi har en elastik bundet omkring halen og surret fast til vognen, grundet ponyen slår med halen, den springer desværre, og giver Fidell et ordentligt smæk i rumpen. Han bliver selvfølgelig bange, hvilken pony eller hest ville ikke blive det, hvis de fik et ordentligt rap i rumpen, så ville de også løbe deres vej. Oliver får ham heldigvis stoppet og de udgår.

Vi holder igen pause og fortsætter med træning hjemme, giver ponyen slårem på, og er på banen hvor vi igen får hjælp, igen i vores øjne fra kyndige travfolk. Og vi tager vores forholdsregler, og spørger ind til, om det er ok, at sætte ham i løb og det menes der godt, at vi kan prøve. Det gør vi så og desværre ender det så galt. Forløbet fra løbsdagen lørdag d. 29. juli 2017, står beskrevet højere oppe. Er oprigtig ked af, at der står beskrevet i de udtalelser omk. vores pony, at det er gentagelsestilfælde. Vores pony er desværre lidt mere tændt end andre på FVB, og det er rigtig svært, at gøre alle tilfredse hvad ponyvalg angår.

Der er mange udtalelser i dette her, men det er os der står nærmest, der ved hvad der virkelig skete. Er ked af, at der bliver snakket og skrevet så meget dårligt, om vores søn, det er der absolut inden der ønsker for deres børn, af de skulle opleve dette som vi og vores dreng Oliver har oplevet, det er så frygteligt. Og vi er meget kede af det. Går dagligt med ondt i maven, over hvad der nu bliver skrevet om os. For vi elsker jo vores søn og vores dyr, så vil dem kun det bedste.

Det kan godt være Oliver er 18 år, men han holder stadig ved ponyerne, på trods af, at man må tage licens som 16 årig, så nyder han turene med sin pony.  Og de andre ponyer han har fået æren af at køre.

Vi håber og beder bare til, at der ikke bliver set skævt til Oliver, hvis og når han kommer tilbage i ponysporten, desværre er stemningen ret trykket nu og vi vil gerne efter DM weekenden anmode, om et møde med aktive kuske, deres forældre og bestyrelsen i ponyklubben, så der ikke skal være sure miner i blande dem, for det har Oliver ikke brug for. Han er rigtig glad for de andre ’’unge’’ mennesker i ponyklubben og deltager gerne i div. aktiviteter, han var med på dyrskuet i år, det første han sagde, da han kom hjem igen var. ’’Jeg SKAL med til næste år igen, det var rigtig hyggeligt og sjovt’’

Håber bare på, at man som voksen eller barn i denne sport, vil give ham, et skulder klap og måske en lille snak, og vise at han ikke er hadet, og at det der skete var et hændeligt uheld. For har stadig stor skyldfølelse.

Med venlig hilsen nogle meget bekymrede og kede af det, forældre til ponykusken Oliver Pierson

Alec Colin og Jane Pierson