I et indlæg til Talerstolen behandler hesteejeren Ole Lund Christensen den måde trav- og galopsporten organisatorisk er opbygget på, og mener at det er tid til forandring.
FORENINGSMODELLEN HAR TABT MOMENTO
Historikeren Palle Lauring havde en one-liner – “Danmark er en brugsforening” – hvormed han karakteriserede den særlige danske fællesskabsmentalitet, som var grundlag for andelsbevægelserne, der gennem 1900-tallet vækstede til bæredygtige globale aktører.
Denne udvikling nødvendiggjorde en professionaliseret ledelsesform og dertil hørende selskabsstruktur, hvori reel magt og midler beroede.
De fleste selskaber af denne art bruger i dag det såkaldte repræsentantskab som erstatning og forbindelsesled (= figenblad) til fortidens andelsforeninger.
Det historiske forløb for ARLA, Danish Crown, Energi Fyn m. fl. er eksempler på denne livsnødvendige udvikling.
Ledelses- og organisationsstrukturen for Trav- og Galopsporten i DK er også foreningsbaseret, men har i modsætning til ovenstående virksomheder ikke formået rettidigt at tilpasse sig de specifikke ændringer i samfundet, som har eksistentiel betydning for sportens overlevelse og udvikling.
Retfærdigvis skal det dog nævnes, at man har forsøgt med teknokratiske ledelsesmodeller – men desværre med mildt sagt tvivlsomme resultater: Sportens organisationer er gennem årene ofte blevet forsøgt styret af marketingsfolk og konsulenter ad hoc, der kun har haft formaliteter, selvros og falsk veloplagthed som parametre – og, nå ja, store honorarer.
Sportens grundlæggende udfordring er, at den demokratiske foreningsstruktur har en indbygget risiko for nivellering forårsaget af de menige medlemmers passivitet og den heraf afledte dominans af “old boys network”.
Dysfunktionelle generalforsamlinger og bestyrelseskonstitueringer i eksempelvis Aarhus, Odense og Lunden (baneniveau) samt TDC (forbundsniveau) kan ikke siges at være garanter for handlekraft og evne til problemknuseri.
Man har i årevis kendt de gordiske knuder vedrørende omlægning af fordelingsnøgle/spilleindtægter, mangel på offervillige hesteejere/heste, træneres nødtvungne overgang til andet erhverv, nedslidning af bygninger osv. – men ikke evnet at finde definitive løsninger.
Som en slags nødvendighedens lov er løsningen vel mere eller mindre en tvangsmæssig indførelse af en styrende forretningsmodel på alle niveauer.
Og i den forbindelse kan man nok ikke undgå at fyordet “banelukning” kommer på bordet.
I øvrigt kan en skarp iagttager konstatere, at liberale forretningsmæssige principper allerede har vundet indpas ad bagdøren.
I Odense har erhvervsnetværket tilført sponsorkroner til driften, og i Nykøbing har kredsen omkring Jackpot Club boostet både aktiekapital og løbspræmier, tilrettelagt plageauktion af international kvalitet samt igangsat anpartsstalde for foreløbig tre lovende aktive heste.
Alene ud fra en sportslig betragtning fortjener NFT-folkene applaus.
Hvis banernes og forbundenes bestyrelser ikke vil tages på sengen af “udviklingen”, så er det NU der skal handles.
Morten Korch- hygge forankret i fiktiv lokal foreningsidyl tilhører verdenen af i går.
Med venlig hilsen
Ole Lund Christensen,
5690 Tommerup