Af Lars Biel, cand.jur. – medlem af Det Danske Travselskab, og hesteejer der nyligt har bestået trænereksamen

Med Vision Øresund har Dansk Hestevæddeløb (DH) sammen med Svensk Travsport, Jägersro og ATG lanceret et projekt, der i praksis vil afvikle Charlottenlund Travbane og flytte dansk travsports sportslige og kommercielle centrum til Sverige.

Det fremstilles som en moderne og fremadskuende strategi, men realiteten er en helt anden.

En hensigtserklæring er i denne forbindelse underskrevet mellem Svensk Travsport, Dansk Hestevæddeløb, Jägersro og ATG ifølge pressemeddelelse af 12. november 2025. Dansk Travsports Centralforbund (DTC) er det øverste og samlende organ for travsporten i Danmark.

Jeg har tidligere påpeget, at afvikling af Charlottenlund Travbane juridisk, økonomisk og historisk urealistisk.

Travbanen ejes ikke af DH, men af Det Danske Travselskab (DTS), en selvstændig forening, hvis vedtægter bindende kræver, at formue og værdier kommer travsporten på Sjælland til gode.

En afvikling kræver ikke alene DTS’ frivillige samtykke, men også en gennemgribende politisk proces i Gentofte Kommune med lokalplan, miljøvurdering og bred opbakning.

Ingen af delene foreligger.

Lunden er kulturarv, ikke et driftsanlæg – kulturstøtten forpligter

Charlottenlund Travbane står ikke kun som et sportsligt fyrtårn – den er også en kulturinstitution, hvis værdi allerede er anerkendt af staten gennem tilskud fra udlodningsmidlerne.

Da Folketinget i 2017 besluttede at liberalisere spil på hestevæddeløb og udfase den offentlige støtte, blev en del af midlerne netop fastholdt til idrætslige og almennyttige formål under Kulturministeriets område.

Det er et klart udtryk for, at hestevæddeløb og herunder Lunden som Danmarks historiske hovedbane indeholder en kulturel og samfundsmæssig værdi, der rækker langt ud over travsporten alene. Denne kulturstøtte gives ikke tilfældigt. Den gives, fordi Lunden repræsenterer kulturarv, lokalt fællesskab og en levende tradition, som staten vurderer værd at bevare. Netop derfor kan Charlottenlund Travbane ikke behandles som et almindeligt driftsanlæg, der frit kan afvikles. Når en institution nyder offentlig anerkendelse som kulturarv, følger der en forpligtelse til at værne om dens fortsatte eksistens – ikke afvikle den.

DH overskrider sit mandat med Vision Øresund

Men Vision Øresund rejser også et andet og langt mere principielt problem. Ifølge DH’s formålsbestemmelse er selskabets opgave følgende:

“Selskabets formål er på vegne af ejerkredsen (Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop) drift af aktiviteter til brug for hestevæddeløbssporten i Danmark inden for områderne administration, marketing, økonomi, media og tv-aftaler samt udgivelse af publikationer og tryksager.”

Formålet er altså driftsmæssigt og administrativt. DH skal understøtte travsporten – ikke omlægge, omstrukturere eller centralisere den efter egne visioner.

Alligevel arbejder DH for at:

• erstatte Charlottenlund Travbane med svensk hovedbane,
• flytte løbsdage ud af landet,
• etablere et nyt trænings- og løbscenter på Skovbo,
• påvirke ejerforhold og struktur i dansk travsport.

Det er vanskeligt at se, hvordan disse tiltag kan rummes inden for selskabets formål. Der er tale om politisk-strategiske indgreb i travsportens infrastruktur og ikke administration.  

Når travsportens administrator bliver bookmaker: DH’s Bet25-ejerskab rejser alvorlige spørgsmål

Vision Øresund forudsætter, at DH skal have ejerskab af Bet25. DH har alene forklaret, at et medejerskab af Bet25 skal ”give sporten direkte indflydelse, en stærkere kobling mellem sport og spil og et fælles ansvar for udviklingen af spilproduktet – i tæt samarbejde med Svensk Travsport”. Men netop denne begrundelse understreger problemet:

DH bevæger sig fra at være et drifts- og serviceorgan til at være en aktør, der aktivt indgår i et kommercielt spilpartnerskab med en udenlandsk bookmaker.

En sådan konstruktion skaber ikke blot en utilsigtet afhængighed af svenske interesser, men den udvisker også den nødvendige armslængde mellem travsportens administration og spiludbyderen, som DH ifølge sit formål burde værne om, ikke opbygge. Det rejser alvorlige spørgsmål om gennemsigtighed, styring og danske interesser i et projekt, der hævdes at være udviklet til gavn for travsporten herhjemme.

Bet25 – et dansk spilleselskab ejet 100 pct. af svenske ATG

Men realiteten er, at Bet25 på nuværende tidspunkt er 100 pct. ejet af svenske ATG, Svensk Travsports eget spilleselskab og en af hovedarkitekterne bag Vision Øresund.

Dermed befinder dansk travsport sig i en situation, hvor:

• Travsportens danske administrationsselskab (DH),
• samtidig arbejder tæt sammen med – og reelt i forlængelse af – et udenlandsk spilleselskab, som ejer Bet25 fuldt ud.

Når DH samtidig driver visioner om at flytte dansk travsports løbsdage, synlighed og omsætning til Sverige, er spørgsmålet uundgåeligt:

Det er legitimt at drive spil, men det er ikke legitimt at lade kommercielle interesser styre en strukturændring, som fundamentalt vil ændre travsportens kulturhistoriske og økonomiske bæreevne. Det er i strid med formålet, og det risikerer at undergrave tilliden mellem DH og de aktører, selskabet netop skal tjene.

Når ejeren (DTC) giver et ulovligt mandat – DTC’s ansvar kan ikke ignoreres

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at rette kritikken mod DH alene. For selv om DH i dag fremstår som afsender af Vision Øresund, er det i realiteten DTC, der har sat processen i gang og givet det formelle mandat til de danske forhandlere. Det fremgår udtrykkeligt af DH’s egne dokumenter, hvor det beskrives, at hensigtserklæringen med Svensk Travsport blev “forhandlet med afsæt i mandat fra DTC”.

Dermed er ansvaret dobbelt

DH handler uden for sit formål, men det gør DH, fordi DTC har instrueret det. Og her opstår et mere alvorligt, men overset, problem:

DTC kan ikke lovligt pålægge DH at gennemføre handlinger, der ligger uden for DH’s vedtægtsbestemte formål. DTC´s mandat kan ikke udvide selskabets formål; det kan kun vedtægterne. Hvis DTC alligevel instruerer DH i at afvikle en travbane, ændre travsportens struktur eller gå ind i kommercielle spilsamarbejder, er mandatet ugyldigt, og de beslutninger, der træffes i forlængelse af det, kan tilsidesættes.

Når DTC både udsteder mandatet og bagefter giver “fuld opbakning og tillid” til DH’s forhandlere, samtidig med at man presser Charlottenlund Travbane til at acceptere visionen “inden for rammerne af hensigtserklæringen”, får vi et styringsmæssigt vakuum.

Et ulovligt mandat kan kun føre ét sted hen: Mistillid til ledelsen

Hvis DTC instruerer sit driftsselskab (DH) i at handle ulovligt, falder ansvaret ikke kun på den, der udfører, men i høj grad på den, der har lagt mandatet. Vision Øresund er derfor ikke blot et eksempel på, at DH bevæger sig uden for sit formål.

Det kan ingen seriøs debat om travsportens fremtid ignorere. Når Vision Øresund bygger på et mandat, som aldrig burde have været givet, må konsekvensen være lige så klar som problemet: Der må udtrykkes mistillid til ledelsen i både DTC og DH.

For hvis to organisationer med så afgørende ansvar bevidst fører travsporten ud i et formålsstridigt og juridisk uholdbart projekt, undermineres ikke blot processen, men selve tillidsgrundlaget mellem ledelsen og den travsport, de er sat til at forvalte. Mistillid er i den situation ikke et dramatisk greb, men en nødvendig markering af ansvar.