TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tager Rapido sjette sejr i træk?

af | 8. jun 2017 | Nyheder

I aften kan montéspecialisten Rapido med norske Siv Emilie Løvvold tage årets sjette sejr i træk, når den starter på Åby.

I en alder af 9 år har Rapido (Biesolo), der ejes af Anja Engholm og Anita Gregersen og trænes af Bo Larsen virkelig fundet melodien, og foreløbig har den vundet fem sejre i træk i år.

Siv Emilie Løvvold, der rider Rapido, har vundet 13 sejre i 43 starter i år. Foto Eirik Stenhaug

I aften kan sejr nummer seks komme, når Rapido med den norske toprytter Siv Emilie Løvvold starter på Påby i 1. løb.

Her er Rapido klar favorit til førstepræmien på 25.000 SEK.

Rapido er ikke eneste danske starter på Åby i aften.

I samme løb sender Billund-træneren Gitte Madsen Lord Jaycee til start med Sabina Gammelgård, og i det følgende løb starter Gitte Madsen 4-årige Beautiful Kiss, der debuterede med sejr for en måned siden, og nu tippes som vinder med Thomas Uhrberg i sulkyen

I dette løb starter også Carna Sensei med Kenneth Andersen.

Kenneth Andersen har også Amalie Sensei med til Åby, og dette par er favoritter i 5. løb.

Også Axel Jacobsen tager til Åby i aften.

Han starter Apollo Damgaard i et løb, der også har deltagelse af Jens Laursen med Top Yillit, der kommer med fire andenpladser i træk!

Baneprogrammet til Åby kan downloades på dette link – klik her