fbpx
  • HH Care
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Stutteri Dings 600x110 Feb21 (002)
  • internetauktion
  • Derby25
  • Michaelturn 600x110px
  • Wishingstone 600x110px
  • Enssnapshot 600x110px

Indlæg markeret med ‘Some Summit’

Veijos oprejsning

Heiskanen-veijoFinskfødte Veijo Heiskanen har haft en tung start på 2015, idet samarbejdet med storhesteejeren Stall Denco pludselig blev afbrudt og han mistede over 50 heste fra sin træning. Men søndag eftermiddag var alle tunge tanker væk, da Veijo Heiskanen vandt et af Sveriges største travløb, Stochampionatet med egentrænede Some Summit.

– Jeg har ikke haft det specielt godt, men hestene har reddet mig, og lige nu har jeg det særdeles godt, og jeg vil takke alle, der har troet på mig, sagde Veijo Heiskanen efter den overlegne sejr i Stochampionatet med Some Summit.

Interessant nok var det netop på grund af bruddet med Stall Denco ,at Some Summit kom til Heiskanens stald på Åby i vinter.

Da havde Dream vacation-datteren ikke vundet i 13 starter.

Nu har Veijo Heiskanen starter hende fire gange og har vundet hver gang, og med søndagens millionpræmie har Some Summit vundet 1.2 millioner kroner i denne sæson.

Some Summit var storfavorit til sejren i Stochampionat, der anses for at være det største og fineste løb for svenske 4-årige hopper.

Veijo Heiskanen bragte Some Summit til spids efter 500 meters kørsel og holdt siden et godt og malende tempo.

Some Summit med Veijo Heiskanen vinder let Stochampionatet 2015. Kanal 75

Some Summit med Veijo Heiskanen vinder let Stochampionatet 2015. Kanal 75

– Det var den dejlig fornemmelse at passere målstregen først med hende. Hun føltes fantastisk hele vejen og jeg tænkte, at hvis nogen skulle kunne slå hende, så skulle de være meget, meget gode for at kunne gøre det, sagde Veijo Heiskanen efter sejren.

– Allerede første gang jeg startede Some Summit kunne jeg mærke, at hun var noget l specielt. Ja, hun er en af de allerbedste heste jeg nogensinde har trænet, siger Veijo Heiskanen videre.

Some Summit, der var spillet ned til 1.44 som vinder, vandt i 1.13.6a/2640 m foran Myaa Giold med Ulf Ohlson i 1.13.9 og Thorn Bird med Carl Johan Jepson i 1.14.0.

Danske Svend Dyhrberg sad undervejs sidst i feltet med Annabelle Dimanche, men sluttede fint af ude i banen og tog den sidste præmie på 50.000 SEK i 1.14.3.

Sone Summit. Kanal 75

Sone Summit. Kanal 75