fbpx
  • HH Care
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Stutteri Dings 600x110 Feb21 (002)
  • internetauktion
  • Derby25
  • Wishingstone 600x110px
  • Michaelturn 600x110px
  • Enssnapshot 600x110px

Indlæg markeret med ‘Søren Gade’

Legestue for Patricia Hastrup

Selv om hun var feltets ældste hest, var det legestue for Patricia Hastrup at vinde årets DM for Hopper på Fyens Væddeløbsbane.

Patricia Hastrup med Lars Anvar Kolle vandt DM for Hopper overlegent

-Vi var lidt i tvivl om, hvor hun var henne formmæssigt inden løbet i dag, men jeg skal love for at hun gav besked om, at hun er i topform.

Det var en glad norsk træner, Jens Kristian Brenne, der kunne komme i vindercirklen for at modtage ærespræmier efter Patricia Hastrup (Great Challenger) havde defileret sejren hjem i DM for Hopper.

-Det er fantastisk med hende her. Jeg fik Patricia Hastrup i træning på et tidspunkt, hvor det så ud til at hun havde karrieren bag sig, men ejeren ville prøve noget nyt og hvsi ikke det gik, så skulle hun i avlen. Det gik godt og Patricia Hastrup har siden jeg fik hende tjent over 1 million kroner, sagde Jens Kristian Brenne videre,

-I dag fik vi formbeskeden, som vi gerne ville have, og nu må hun ud og prøve sig i Hoppe-eliten rundt om i Skandinavien igen. Selv om hun er 10 år gammel, så er hun fortsat på top. Det viste hun i dag, sagde Jens Kristian Brenne.

Fra sit startspor som nummer et havde Lars Anvar Kolle ingen problemer emd at sende Patrticia Hastrup til spids. Der blev lagt ud efter 1.12.8/500 m og 1.14.4/1000 m – hele tiden med lokale Troja Cæsar med Ole Bender klinet i ryg.

Opløbshjørnet rundt kunne det se ud til, at Troja Cæsar måske kunne true Patricia Hastrup – Troja Cæsar har tidligere vist, at hun har en god slutspeed, men det havde Patricia Hatsrup også, og Troja Cæsar kom aldrig i nærkamp.

Tværtimod.

Ingen kunne følge Patricia Hastrup i opløbet, hvor spændingen kun drejede sig om anden- og tredjepladsen.

Den kamp stod mellem Troja Cæsar og Ultimate Wine med Jørgen Sjunnesson og på de sidste meter nåede sidstnævnte forbi.

Patricia Hastrup hjemførte førstepræmien på 60.000 kroner i 1.13.7a/2140 m, mens Ultimate Wine og Troja Cæsar begge noteredes for 1.14.1.

Patricia Hastrup har nu tjent 1.654.043 kroner og er med klar margin Great Challengers mest vindende hoppe-afkom.

Nummer to, Only the Lonely har tjent det halve!

Fjerde generation

Patricia Hastrup er opdrættet af Niels H. Andersen, der har opdrættet travheste i mere end 40 år!

Patricia Hastrup er således fjerde generation af en hoppelinje, som Niels H. Andersen har holdt sig til, og som starter med Nibs Darling (Pinocchio), som fik sit første Hastrup-føl i 1975, Ben Hastrup.

Opdrætteren Niels H. Andersen havde taget turen fra det nordlige Jylland til Fyens Væddeløbsbane for at se Patricia Hastrup vinde DM

Det er gennem Pay Dirt-datteren Emmy Hastrup (1978), blodet er ført videre.

Emmy Hastrup fik Vicki Hastrup (Linus T)  i 1992, og hun er moder til bl.a. Isabella Hastrup (Sugarcane Hanover) født i 2001.

Patricia Hastrup (2007) er første afkom efter Isabella Hastrup, der siden har født fire føl, men ingen der endnu har vist samme takter som Patricia Hastrup.

Forårsmøde i Venstre

Det var det lokale bryggeri, Albani, der havde udsat ærespræmie i DM for hopper.

Man skulle næsten tro, at Venstre holdt Forårsmøde på Fyens Væddeløbsbane

Ærespræmierne blev overrakt af en delegation der bestod af fremtrædende Venstre-politikere som Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, Gruppeformand Søren Gade, tidl. Trafikminister Hans Chr. Schmidt og den lokale folketingsmand, Erling Bonnesen.

Mens Lilleholt, Schmidt og Bonnessen ofte er gæster på Fyens Væddeløbsbane, så var det første gang Søren Gade var til travløb, og han fik en guided tur på tilskuerpladserne og i staldene af banens formand Jørn Borch, og fik således et godt indblik i travsportens verden.

I år havde Fyens Væddeløbsbane ikke tilspil fra udlandet, og omsætningen holdt sig nede på 685.121 kroner, hvoraf lidt mere end en tredjedel – nemlig 238.000 kroner var spillet på banen.

Top-politikere til trav

Fyens Væddeløbsbane har i dag fint besøg af fremtrædende Folketingspolitikere til sin store løbsdag, hvor hovedløbet er DM for Hopper.

Efter 1. løb var Venstres Gruppeformand, Søren Gade samt den lokale venstre-politiker Erling Bonnesen i vindercirklen for at overrække ærespræmier til ejeren af vinderen, Color Blind, Stald Fenris og træner Jeppe Juel, der kørte hesten til sejr.

Mens det var første gang Søren Gade var til travløb i Odense, er Erling Bonnesen en hyppig gæst, og Bonnesen har været med til at kæmpe for en politisk løsning på hestesportens problemer.