fbpx
  • HH Care
  • Opdrætterforeningen
  • Horse Trainer Walks
  • Stutteri Dings 600x110 Feb21 (002)
  • internetauktion
  • Derby25
  • Wishingstone 600x110px
  • Enssnapshot 600x110px
  • Michaelturn 600x110px

Indlæg markeret med ‘Kojak’

Hvad kan det ikke blive til?

Inden fredagens start på Fyens Væddeløbsbane med Ymer Brick lå amatørkusken Hans Henning Kristoffersen meget lavt i sin chancevurdering, fordi hesten havde været syg. Men det var vist ubegrundet. Ymer Brick blæste banen rundt og sejrede overlegent.

Hans Henning Kristoffersen – af mange bedst kendt som Kojak – har gennem årene haft mange fine travere i sin varetægt. Ældre travsportsfolk husker måske sejrshesten Gerd Skovgård.

Men spørgsmålet er om ikke Ymer Brick, er den hidtil bedste hest, Kojak har ejet.

Den svenskfødte fire-åring oser af klasse, og var den ikke på toppen til i dag, så tør man næsten ikke gætte på, hvad den så kunne have præsteret, hvis den havde været 100% i orden.

Ymer Brick åbnede hårdt og lagde sig alene i spidsen – de første 500 meter afvikledes efter 1.10.4. Herefter blev tempoet taget ud af løbet, og feltet samlede sig. 1000 meter efter 1.13.8.

I opløbsvinget trykkede Kojak igen lidt på speederen og ingen var i stand til følge Ymer Brick, der sejrede helt efter behag i ny rekord 1.13.7a/1640 m – nummer to, Tulle Toulouse nåede akkurat andenpladsen på en god afslutning foran Tarantino – begge i 1.14.1.

Det var 7. sejr i lige så mange starter for Ymer Brick, der tilhører første årgang efter Make it Happen.

Ymer Brick blev dog ikke eftermiddagens hurtigste hest på Fyn.

Den gjorde tyske Indian Summer (Juliano Star) med Birger Jørgensen, der vandt i 1.13.0a/1640 m.

Birger Jørgensen vandt også med Trust My Dream (From Above), der ejes, er opdrættet og trænes af Steffen Ris.