TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tæt på endnu en dansk sejr på Axevalla

af | 14. maj 2025 | Nyheder

Panamera Racings 4-årige hoppe, Bourbonista så ud til at være på vej mod sejren i Andre Testet til Stochampionatet på Axevalla tirsdag aften, men blev fanget på målstregen.

Havana Heaven vinder foran Bourbonista

Bourbonista, som Panamera Racing selv har opdrættet og som man fortsat ejer er i træning hos Paul Hagoort og havde Micha Brouwer i sulkyen, idet Robin Bakker er udelukket.

Bourbonista  blev sendt til spids efter 600 meters kørsel og var førende ind i opløbet, hvor Havanna Heaven med Carl Johan Jepson angreb.

Længe holdt Bourbonista (Face Time Bourbon) konkurrenten fra livet, men kort før mål fik Havana Heaven (Maharajah) overtaget og vandt – begge fik noteret 1.15.1a/2640 m.

Der var 27.500 SEK i andenpræmie.

Havde Bourbonista holdt hele vejen hjem havde det været aftenens anden opdrættersejr til Panamera Racing – tidligere på aftenen havde et andet af deres opdræt, Godfather nemlig vundet.