TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svensk Travgalla: Daniel Wäjerstens aften

af | 16. mar 2025 | Nyheder

Da Svensk Travsport i aftes uddelte hædersbevisninger for 2024 var det den 34-årige Bergsåker-træner Daniel Wäjersten, der var i fokus.

Aftenens store vinder, Daniel Wäjersten fik også en invitation til at starte i Elitloppet med Borups Victory

Wäjersten var eller havde heste, der tilsammen var nomineret i syv kategorier.

Det blev til fire priser.

Daniel Wäjersten kåredes som Årets Træner, og heste fra hans stald tog priserne som Årets Hest, Årets Ældre og Årets 3-åring.

Det var Borups Victory, der tog dobbelte priser som Årets Hets og Årets Ældre, mens Bullet The Bluesky blev Årets 3-åring.

Titlen som Årets Ældre har publikum indflydelse på sammen med de svenske travsportsjournalister, mens de øvrige priser uddeles af de svenske travsportsjournalister alene.

I afstemningen  om Årets Hest opnåede Borups Victory 51.4%, Bullet the Bluesky 29,3%, Epic Kronos 11,3% og Fame and Glory 8%.

Epic Kronos fik her flere stemmer end Fame and Glory, der blev kåret som Årets 4-åring!

I løbet af aftenen blev Borups Victory som den tredje hest inviteret til at starte i Elitloppet – i fjor var den nummer to!

Vi bemærker, at for tredje år i træk blev Magnus A. Djuse kåret som Årets Kusk!

Her er samtlige resultater fra aftenen:

Årets Hest: Borups Victory
Årets 2-åring Eyeofthetiger
Årets 3-åring: Bullet the BlueSky
Årets 4-åring: Fame and Glory
Årets Ældre: Borups Victory
Årets Hoppe: Majblomster
Årets Koldblod: Majblomster
Årets Træner: Daniel Wäjersten
Årets Kusk: Magnus A Djuse
Årets Komet: Veikko Haapakangas
Helen Anns Pris: Saga Laursen
Svensk Travsports Montépris: Saga Laursen
Stig H:s skötarstipendium: Moa Bylund (Daniel Wäjersten) och Jenny Nilsson (Johan Untersteiner)
Årets Uppfödarbragd: Ravitalli H Laakkonen Oy & ML Stable Oy