TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svensk træner samt kusk hver udelukket i to år

af | 9. mar 2024 | Nyheder

Jägersro-træneren Patricia van der Meer samt kusken Martjin de Haan er hver idømt to års udelukkelse fra travsporten – Patricia van der Meer har desuden fået en bøde på 200.000 SEK.

I forbindelse med en hestehandel ville en køber af en hest, der kom fra Patricia van der Meers træning, registrere hestens vaccinationsdatoer i Svensk Travsport.

Det kunne ikke lade sig gøre.

Og dermed rullede en snebold, der afslørede at Patricia van der Meer har forfalsket og indrapporteret vaccinationskort for 35 heste – heraf har de 21 været anmeldt til løb.

Svensk Travsport har den opfattelse, at Patricia van der Meer og Martjin Haan har samarbejdet om forfalskningerne, og derfor dømmes de begge.

Parret driver et firma, MTNB Stable & Hovsslageri AB sammen.

Van der Meer og Haan har imødegået anklagen fra Svensk Travsport og hævder at vaccinationerne af hestene er foretaget af veterinæren Ulrike Neu.

Ulrike Neu nægter imidlertid at hverken hun selv eller hendes personale har vaccineret hestene hos van der Meer

Derfor har Svensk Travsport afgjort sagen med 2 års udelukkelse fra løbsdeltagelse til såvel Patricia van der Meer som til Martjin Haan samt en bøde på 200.000 SEK til Patricia van der Meer.

Dommen kan appelleres inden for 14 dage.

Du kan se hele dommen på dette link – klik her