Robert Bergh, der fik inddraget sin trænerlicens for et par måneder siden på grund af en stor gæld til det offentlige, har fået ryddet op i sin økonomi og har fået sin trænerlicens tilbage.

I aftes kørte Robert Bergh for første gang i løb siden den 24 juli.
Robert Bergh var til start i fire løb på Åby Travet og vandt de to – et af disse var et V86-løb med 60.000 SEK i førstepræmie, som han vandt med De Facto (Maharajah).
Robert Bergh har 48 heste på sin træningsliste – heriblandt sidste års danske Derbytreer, Harpy, der ikke har startet siden den 20. april.
