TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Svensk dominans på Vincennes

af | 23. jan 2016 | Nyheder

Svenske heste dominerede lørdagens Quintetløb på en regntung Vincennes, idet Your Highness sejrede foran Dante Boko og Amazon AM.

Your Highness henviser DanTe Boko til andenpladsen i Prix de Brest- Foto Gerard Forni

Your Highness henviser DanTe Boko til andenpladsen i Prix de Brest- Foto Gerard Forni

Your Highness (Chocolatier) med Franck Nivard i sulkyen  klarede de 2850 meter  i lørdagens Prix de Brest med en førstepræmie på 54.000 Euro – endda matte hoppen gå i dødens de sidste 1000 meter, men alligevel kunne hun i opløbet nedkæmpe længe førende Dante Boko med Eric Raffin.

Det blev en ren svensk triumf, idet Amazon AM med Dominik Locqueneux besatte tredjepladsen.

Havde man satset på den svenske indløbsrækkefølge var odds 29,90.

Your Highnness gav odds 3,60, mens plads var 1,60 – 2,00 – 3,60.

I fem starter har Your Highness, der trænes af Fabrice Souloy,  nu vundet fire sejre og tredjeplads og tjent 175.950 Euro.

Det var i øvrigt 10. gang en svenskfødte vandt på Vincennes siden årsskiftet.