Bent Svendsen havde håbet på et af de inderste spor i første række bag startvognen til Just Hans, da der mandag eftermiddag blev foretaget lodtrækning om startpladserne til Menhammar Copenhagen Cup på søndag på Charlottenlund Travbane.

Der var ikke noget ”italiensk” over lodtrækningen om startpladserne og den enlige danske ekvipage, Just Hans med Bent Svendsen fik startnummer 10 – det højeste i feltet.
-Jeg havde håbet på nummer 1, men n år det nu skal vel så er nummer 10 bedre end nummer 6,7 eller 8 – så jeg må være tilfreds, siger Bent Svendsen til travservice.
-Just Hans fik sit sidste hårde arbejde inden søndagens start denne formiddag. Jeg kørte 1.15/1600 meter med ham uden at have var presset, og han var meget fint.
-Jeg glæder mig til starten på søndag og med det startnummer bliver vi jo nok ikke favoritter, slutter Bent Svendsen med et smil.
Startlisterne til hele dagen er klar og findes på dette link – klik her