TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Susanne Møbjerg 40 år på Billund Trav

af | 1. aug 2021 | Nyheder

Søndag den 1. august kan Bogholder Susanne Møbjerg fejre 40 års jubilæum på Billund Trav.

Susanne Møbjerg

Der findes vist ikke mange hesteejere, opdrættere, trænere og amatørkuske, der ikke på et eller andet tidspunkt har nydt godt af den store venlighed og elskværdighed som Susanne Møbjerg altid har udvist i sit job – både hos Billund Trav, men også i DTC og i Dansk Hestevæddeløb.

I dag kan Susanne Møbjerg fejre sin 40 års ansættelse ved Billund Trav og det er særdeles sjældent – i vore dage – at et sådant jubilæum overhovedet findes inden for travsporten herhjemme!

Siden sin tiltrædelse som elev 1. august 1981 er der sket meget for såvel Susanne  Møbjerg som for travsporten generelt.

Gennem mere end 30 år har Susanne fungeret som bogholder på Billund Trav og desuden har hun sideløbende i perioder fungeret som bogholder på Fyens Væddeløbsbane, hos Dansk Travsports Centralforbund og hos Dansk Hestevæddeløb.
Susanne Møbjerg kendetegnes som en meget faglig kompetent og pligtopfyldende medarbejder opg hun har altid været parat til at finde løsningen på det spørgsmål, hun blev stillet.

Med smil og venlighed.

Dette sammenholdt med hendes meget store menneskelige kvaliteter gør, at hun er enhver virksomheds drøm af en medarbejder.

Jubilæet fejres ved en åben reception torsdag den 12. august mellem kl. 16.00 til 18.00 i Restaurant Tarok på Billund Trav (af hensyn til Corona restriktioner skal der ske tilmelding på mail: info@billundtrav.dk).

Travservice siger tak for samarbejdet gennem de mange år og Tillykke med dagen.

Læs også artikel fra Jyske Vestkysten om dagens jubilar – klik her