TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Succesrigt far/søn team

af | 29. jul 2018 | Nyheder

Geir Vegard Gundersen og Magnus Teien Gundersen – far og søn – udgør et stærkt team i norsk travsport. Lørdag vandt Team Gundersen såvel hingste- som hoppefinalen i Prinsesse Märtha Louise Pokalløp på Biri.

Selv om Geir Vegard Gundersen blot har 18 heste på sin træningsliste, så sætter han og sønnen Magnus deres præg på norsk travsport.

Geir Vegard Gundersen – her med sin stjernehest Support Justuce. Foto Eirik Stenhaug.

Til lørdagens Prinsesse Märtha Louise Pokalløp havde Team Gundersen kvalificeret de fire varmblods 3-åringer man har i stalden, og vandt såvel hoppe- som hingste-afdelingen.

Mest imponerende var Hillary BR med Magnus T Gundersen, der var totalt overlegen hos hopperne. Hillary BR (Muscle Hill – Fiery Chip) sejrede overlegent og ukørt i 1.14.0a/2100 m – præmie 200.000 kroner – nummer to Thankful med Vidar Tjomsland løb 1.15.4.

Gundersen-staldens anden starthest, Blueridge Sun med Svein Ove Wassberg blev nummer seks i 1.15.8 – præmie 5.000 kr.

Hillary BR har ikke talentet fra fremmende og som lillesøster til såvel derbyvinderen Eldorado BR (Muscle Hill) samt til Hoppe Kriterium-vinderen Angelina BR (Angus Hall), der hhv. har vundet 1,9 og 1.4 mio. kroner er der noget at leve op til.

I hingsteafdelingen var ingen af Team Gundersens heste specielt hårdt betroet.

Magnus Teien Gundersen. Foto Eirik Stenhaug

22-årige Magnus sad bag Noble Superb (Maharajah), der var fjerdefavorit, spillet til 102:10, mens Svein Ove Wassberg kørte Max Brady, spillet til 378:10.

Der blev lagt fra land i et opskruet tempo med Kim Pedersen-trænede Thai Explosive med Per Oleg Midtfjeld i spidsen fulgt af Max Brady i ryg. 1.08.6/500 m og 1.11.9/1000 m.

Thai Explosive holdt til indgangen af opløbssvinget – så var den færdig.

Næstfavoritten Cathrines Chevy med Eirik Høitomt meldte sig nu på arenaen, men det gjorde Max Brady også, og Max Brady (Cantab Hall) kunne overraskende vinde i 1.15.0a/2100 m – præmie 400.000 kroner – foran favoritten Royal Muscle med Frode Hamre, Noble Superb med Magnus T. Gundersen og Catherines Chevy, alle i 1.15.1.

Med 100.000 kroner i tredjepræmie kom Team Gundersens indkørte præmier i ”Prinsesse-løbet op på i alt 705.000 kroner!

Max Brady vinder hingstefinalen i Prinsesseløbet med en førstepræmie på 400.000 kroner

Geir Vegard Gundersen, der er internationalt kendt for sine resultater med Support Justice, har ikke kørt løb i de sidste par måneder, idet han døjer med den rygskade.

Den drillede også sidste år, hvor Magnus T. Gundersen primært varetog staldens køreture.

Den 22-årige kusk nyder også stor tillid hos andre trænere og kørte i fjor 854 løb og vandt 120 sejre og indkørte 8.2 millioner kroner.

I år er det foreløbig blevet til 387 starter, der er resulteret i 58 sejre og 3.8 millioner kroner i indkørte præmier.