Victor Rosleff kom atter på æresrunde mandag aften på Halmstad, hvor han vandt med familie-hesten Ivan Mauger.

Sejr nummer 37 i 2025 for Victor Rosleff kom i hus i 4. løb på Halmstad med Ivan Mauger (Wishing Stone), der sejrede i 1.14.3a/2140 m.
Ivan Mauger, der er opdrættet af Anette Jørgensen i Karlebo, har nu startet 22 gange og været blandt de tre første over mål i ikke færre end 18 af disse!
Det er blevet til 8 sejre, 6 anden- og 4 tredjepladser og 388.868 SEK.
Udover sejren med Ivan Mauger opnåede Victor Rosleff en anden og to tredjepladser på Halmstad mandag.