Aalborg Store Pris tegner til et opgør mellem to staldkammerater – Derbyvinderen Get a Wish og amerikaneren Seven Nation Army.

Blot ni heste kommer til start i Aalborg Store Pris, der har en førstepræmie på 150.000 kroner.
Har amerikanske Seven Nation Army med Nicklas Korfitsen ellers svenske Dowhatyoudodowell med Jeppe Juel skræmt de danske 4-åringer væk?
Nogen har i hvert fald valgt at blive i stalden!
Men desuagtet er der lagt op til et godt væddeløb, for det er altid interessant at se gode heste i aktion.
Seven Nation Army har været en af dansk travsports positive overraskelser i år.
Den 4-årige hingst blev købt på auktion i USA i januar, men hverken træneren Bo Westergaard eller ejeren Masiol ApS havde forestillet sig, at man her havde fået fat i en hest, der allerede i år har vist sit internationale potentiale – bl.a. med en fjerdeplads i Oslo Grand Prix.
I sin seneste start var Seven Nation Army uplaceret i Rex the Great-løb på Lunden, men løb da 1.10.3a/1600 m – og satte dermed uofficiel dansk rekord som den hurtigste 4-åring nogensinde på en dansk travbane!
Skivehesten Dowhatyoudodowell, der trænes af Peter Rudbeck, har startet i de hårde svenske årgangsløb og var ikke langt fra at kvalificere sig til start i Svenskt Trav Derby!
Nu skal Seven Nation Army og Dowhatyoudodowell testes mod bl.a. Derbyvinderen Get a Wish med Bo Westergaard.
Det bliver spændende!
Se hvad Bo Westergaard mener om chancerne i Store Pris – klik her
Se hvad Rene Kjær mener om chancerne i løbene i Aalborg i aften i Kjærs Corner – klik her
Husk at der er nordisk V65-spil, der starter med 4. løb klokken 19.40.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her
