TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stor dag for Erik Bondo på Enghien

af | 15. jun 2024 | Nyheder

Erik Bondo startede fire heste på Enghien i dag – det blev til en sejr, to anden- og en tredjeplads og samtidig rundede den danskfødte træner millionen i indkørte præmier i Frankrig i år.

Erik Bondo med Edgar Sabe efter lørdagens sejr på Enghien. Foto Gerard Forni

Sejren sørgede italienskfødte Edgar Sabe (Exploit Caf) med Francois Lagadeuc for, da den vandt i 1.13.3/2875 m og fik 27.900 Euro i præmie.

Forinden havde svenske Bordeaux været en tæt nummer to i dagens 5+løb – det gav 22.500 Euro.

Danske Gonnabe Shadow med Eric Raffin var favorit i dagens sidste løb.

Efter en omstart, hvor Gonnabe Shadow ellers var godt med fra start, kom hun langsomt afsted anden gang og kom til at sidde langt nede i feltet,

Efter 800 meters kørsel sendte Raffin hoppen frem – en overgang ude i fjerde spor – og Gonnabe Shadow kom frem i dødens på den førende In Love de Jiel med David Thomain. Tempoet var ret behersket undervejs – omkring 1.16.

Ned mod opløbssvinget så det ud til at Gonnabe Shadow havde udspillet sin rolle og flere heste passerede hende.

Ind i det lange opløb fik Gonnabe Shadow imidlertid nye kræfter og kom i angreb, men havde positionsproblemer med en foranliggende galoperende konkurrent.

Da den var væk var In Love de Jiel det også, og den sejrede sikkert i 1.14.7/2875 m, mens Gonnabe Shadow kunne tage andenpladsen fulgt af staldkammeraten Cralgido SM med Benjamin Rochard, begge i 1.14.9.

De to placeringer gav hhv. 11.500 Euro og 6.440 Euro så dagens resultat for Team Bondo på Enghien blev 68.340 Euro – eller 510.000 danske kroner.

Efter lørdagens løb har Erik Bondos stald i Frankrig nu indkørt  1.52.975 Euro i 206 starter, der har givet 23 sejre.

Erik Bondo er på vej mod sit hidtil bedste år i Frankrig – i fjor satte han personlig rekord med 35 sejre i 300 starter og 1.165.340 Euro i indkørte præmier til stalden.

Se løbet med Gonnabe Shadow – klik her