TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Starthest købt til Falster

af | 1. jun 2025 | Nyheder

På lørdagens Travera-auktion købte Falster-træneren Liv Jorun Lund en 4-årig vallak efter SJ’s Caviar, der nyligt er godkendt i prøveløb.

Lukky Hook. Foto Travera

Navnet på nyindkøbet, der blot kostede 10.000 SEK, er Lukky Hook, og den er som nævnt efter SJ’s Caviar og har Anna Greta  som mor.

Lukky Hook, der har været i træning hos Magnus Dahlén, var i prøveløb den 15. maj på Halmstad, hvor der godkendtes i 1.21.1/2140 m.

Anna Greta er en Chocolatier-hoppe,  der har samme moder som Derbyvinderen Tumble Dust.

Hun har tidligere født bl.a. Umustbecrazy  1.13.9  – 111.4916 kr , der ejes af Tage Hemmingsen og Eli Zelda 1.12.2 – 116.196 kr. , der ejes af Stald Grand – begge efter Trixton

Umustbecrazy er i avlen og hendes første afkom, Margrethe (Calgary Games), er i træning hos Henrik Thomsen.

Se alle salg på lørdagens Travera-auktion – klik her