TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Staro Obrigado i svensk Derbyprøve

af | 20. aug 2021 | Nyheder

På tirsdag køres der Derbyprøver på Jägersro og blandt de 68 heste, der søger at kvalificerer sig til start i Svenskt Trav Derby er Søren Kolbergs Staro Obrigado med Steen Juul.

Staro Obrigado med Steen Juul. Foto Burt Seeger

Der køres seks prøver til det svenske travderby og seks prøver til det svenske hoppederby, Derbystoet – og også her er der dansk deltagelse.

På tirsdag er det knald eller fald for derbyaspiranterne – i alle prøver er det en første- og en andenplads, der giver adgangsbillet til finalerne søndag den 5. september.

Staro Obrigado med Steen Juul har trukket spor 6 i 11. løb, og bliver en af forhåndsfavoritterne sammen med 11 Chiru med Claes Sjöström.

Thomas Lind-Holm-trænede Furies Rain med Johan Untersteiner (trænes af Peter Untersteiner) er til start i 10 løb, hvor den møder bl.a. 10 Mister Hercules med Ôrjan Kihlström og den ubesejrede 3 Calgary Games med Jorma Kontio.

Ken Ecce kører i denne afdeling 11 Castillo for Tomas Malmqvist.

Jeppe Juel er også på plads og skal i et kvalifikationsløb til Derbystoet køre Jerry Riordan-trænede Beware Kronos.

Baneprogrammet kan allerede nu ses på Jägersros hjemmeside – klik her