TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stærkt stigende besøgstal og meget mere spil til Danmark

af | 15. jul 2024 | Nyheder

Fem år efter liberaliseringen af spil på heste begynder effekten for alvor at slå igennem. Samarbejdet mellem banerne, Dansk Hestevæddeløb og Bet25 giver stigende publikumstal og mere spil af danskere på danske løb i første halvår af 2024

Danskerne har for alvor fået øjnene op for, at en dag med hygge og spil på heste er perfekt underholdning, hvor der både er spænding og tid til samvær. Nye kunder vrimler mod tælleapparaterne.

Det er blevet en kulturbegivenhed at besøge banerne. Over hele landet er der vækst i antal besøgende, og det giver mere omsætning til banerne på salg af events, drikkevarer og mad.

For både de etablerede kunder og de aktive på banerne er det blevet sjovere at være med.

Det er ikke bare på salg af billetter og øjemålet, at man kan se de nye og yngre kunder. De mange besøgende opretter sig typisk som kunde hos Bet25, der er hestesportens spilleselskab.

  – Bet25 har vækstet i antallet af nye kunder med 84 procent sammenlignet med 1. halvår af 2023, siger Anders Mørup, der er marketingchef hos Bet25

Danskerne har i første halvår af 2024 spillet for 2,3 millioner kroner mere på danske travløb, end de gjorde i samme periode i 2023. Det er en fremgang på 4,8 procent.

  – Det giver en indikation af, at det intensiverede samarbejde mellem banerne, Danske Hestevæddeløb og Bet25 har fået vendt en årelang nedgang i både besøgende og hestespil, siger Claus Juncker, der er kommerciel direktør hos Dansk Hestevæddeløb.

Bet25 har i alt vækstet omsætning på hestespil til danske og udenlandske løb med syv procent i forhold til første halvår i 2023.

  – Stigningen er til trods for et meget svært første kvartal med dårlige vejrforhold, små felter og aflyste løbsdage, siger Anders Mørup, der er marketingchef hos Bet25.

  – Det er i høj grad liberaliseringen af spil på heste fra 2018, der har været med til at drive den positive udvikling. Der er kommet nye kræfter, midler og ressourcer til væddeløbssporten.

  – Det samarbejde, der eksisterer i Danmark mellem organisationen, spilselskabet og banerne er en stærk katalysator for den positive udvikling, siger Anders Mørup.

En af de baner, der for alvor mærker fremgang, er Charlottenlund Travbane.

  – Vi var på vej til at blive en tom spøgelsespark, men nu oplever vi en publikumsfremgang på omkring 300 procent, siger banedirektør Henning Vibe Scharstein.

Banen slår sig på at være folkelig.

  – Vi kan mærke, der er kunder, der er glade. Kan vi forberede noget for publikum, er der større chance for, at de kommer igen.

  – Folk siger, at det nu er mere behageligt at komme, fordi der er nogle mennesker, og der er noget liv. Nu har vi ansat en eventmanager, for vores næste fokus er at lave noget på de 200 andre dage om året, hvor der ikke er travløb, siger Henning Vibe Scharstein.

Søndag aften ser han frem til, at der kommer rigtigt mange mennesker på Charlottenlund Travbane. Her er en gammel traver trækplasteret.

Mens storløbsdagen Copenhagen Cup i maj gav 800-900 ekstra tilskuere i forhold til sidste år, køber folk virkelig ind på Taroks Mindeløb.

  – Tarok går lige i hjertet af folk, og vi oplever rigtig meget forsalg og mange henvendelser, selvom løbene først begynder kl. 17.30. Når så mange mennesker giver sig tid til at skrive mails, har vi ramt noget rigtigt. Normalt er juli måned helt død, siger banedirektøren.

Charlottenlund Travbane har i første halvår vækstet spilomsætningen med ni procent.

En væsentlig fremgang og et flot resultat set i det lys, at de to perioder er forskellige … nemlig før Spil-ID og nu efter kravet til Spil-ID.

Antallet af nye Bet25-kunder på banen er vækstet med 256 procent i forhold til sidste år.

Pressemeddelelse fra Dansk Hestevæddeløb/Bet25