Blandt lørdagens V85-vindere på Bjerke var den danske derbykandidat, Look Like Gaagaa med Eirik Høitomt, der vandt sin sæsondebut sikkert i 1.13.6a/2100 m.
I fjor, hvor Look Like Gaagaa var trænet af Frode Hamre, blev den nummer tre i Dansk Trav Kriterium og sigtet er fortsat indstillet på danske storløb – nu hvor den trænes af Kristian Malmin.
Egentlig skulle sæsondebuten – og første start5 i Malmins træning være sket på Sørlandet for en måned siden, men her blev Look Like Gaagaa slette fra startlisten – derfor skete sæsondebuten først lørdag i et V85-løb på Bjerke og med Eirik Høitomt i sulkyen.

Look Like Gaagaa var spillet til favorit til 17:10 og havde ingen problemer med at indfri favoritværdigheden.
Look Like Gaagaa sejrede sikkert i 1.13.6a/2100 m og lagde 125.000 NOK til sin præmiekonto, der nu er på 442.436 NOK.
Look Like Gaagaa, der er efter Googoo Gaagaa – Circles og opdrættet af BM Trot, kommer ud af en søskendeskare, der bl.a. omfatter High Performance (Love You) 15 sejre i 50 starter, rekord 1.12.1a og 759.231 NOK og Jackson Trot (Orlando Vici) 14 sejre i 41 starter, rekord 1.12.5a – 689.739 NOK.
