For anden gang i sin korte karriere vandt Captain Corey-sønnen Endurance onsdag i fine 1.10.0, og det er fortsat verdens hidtil bedste notering af en 2-årig traver i år.

Foto Amanda Stephens
Med Endurance har Captain Corey allerede I sin første årgang fået den stjernhest, som kan gøre en avlshingst populær.
Endurance, der trænes af Christophe Beaver og køres af Andy McCarthy, har nu startet seks gange og vundet fem sejre – de fire sidste sejre er taget med to gange i 1.10.0, en gang i 1.10.3, en gang i 1.10.5!!
Onsdagens sejr kom for tredje gang i en afdeling af Kentucky Championship Series på The Red Mile, hvor den samlede præmiesum er på 80.000 dollars.
Dermed har Endurance, der som åring blot kostede 14.000 dollars, nu tjent 193.200 dollars og det beløb kan han lidt mere end fordoble, når det om 14 dage går løs i finalen, hvor der er 200.000 dollars i førstepræmie!
Men Captain Corey er andet end Endurance.
Googoo Gaagaa-sønnen, der står til avlstjeneste på Hanover Shoe Farm, har i sin første årgang 104 afkom – heraf har de 77 allerede startet -. Enten i en qualifier eller i løb.
De har tilsammen tjent 1.239.446 dollars, og dermed indtager Captain Corey tredjepladsen på hingstelisten – her ligger Chapter Seven i spids fulgt af In Range og Captain Corey..
På lørdagens Derbyauktion på Charlottenlund Travbane kommer to Captain Corey-åringer i ringen.
Hoppen Never Back Down –
samt hingsten Nascar .