TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Spændende for Jens og Jeanette

af | 7. aug 2015 | Nyheder

Når verdens største travløb, The Hambletonian Stake i morgen aften, dansk tid afgøres på The Meadowlands i USA vil parret Jens og Jeanette Hansen fra Tappernøje følge en af deltagerne med ekstra stor interesse.

Blandt de 19 tre-årige heste, der er anmeldt til millionløbet Hambletonian Stakes er Muscle Diamond, hvis moder, Windylane Hanover ejes af Jens og Jeanette Hansen fra Tappernøje.

Den da 2-årige Muscle Diamond med John Campbell i sulkyen .

Den da 2-årige Muscle Diamond med John Campbell i sulkyen .

Muscle Diamond starter i 2, heat, hvor feltets eneste hoppe Mission Brief er storfavorit, og med blot ni heste til start i dette heat og ydermere det på papiret billigste heat af de to i Hambletonian, så er der store muligheder for at Muscle Diamond kan kvalificere sig til finalen, hvor der køres om en samlet præmiesum på1 million dollars.

Muscle Diamond er ikke blandt favoritterne i The Hambletonian, for desværre har den haft store problemer gennem det meste af foråret, og har kun startet to gange.

Det blev til en andenplads i sæsondebuten til en anden Hambo-hest, French Laundry i sæsondebuten den 15. maj, men herefter startede Muscle Diamond ikke igen før den 26. juli.

Her vandt den sikker sejr med over tre længder på Vernon Downs i 1.10.5.

Som 2-åring viste Muscle Diamond, at det var en hest, der hørte til i toppen af årgangen.

Windylane Hanover med Chandon i 2014. privatfoto

Windylane Hanover med Chandon i 2014. privatfoto

Han vandt International Stallion Stake på The Red Mile samt en afdeling af Tompkin Stakes på Tioga Downs.

Desuden var han nummer to til Pinkman (Hambo-favoritten) i Breeders Crown – kun slået med en halv længde – samme placeringer opnåede Muscle Diamond i storløb som Matron Stake og Champlain Stake, hvor andre Hambo-heste som Franch Laundry og Habitat var foran ham.

I alt startede Muscle Diamond 10 gange som 2-åring – vandt to gange og var 6 gange nummer to og en gang nummer tre. Det blev i alt til 301.994 dollars.

I de fleste af sine starter har verdens mest vindende travkusk, John Campbell siddet bag Muscle Diamond, men da han desværre har brækket et håndled, må han for første gang siden 1982 afstå fra at køre i et Hambletonian Stake! I stedet sidder Tim Tetrick i sulkyen bag Muscle Diamond.

Men udover Muscle Diamond så skal Jens og Jeanette Hansen også følge, hvordan det går med Muscle Diamonds helbroder, Dominion Beach, der har kvalificeret sig til start i finalen i verdens største løb for 2-åringer, Peter Haughton Memorial.

Dominon Beach skal også køres af Tim Tetrick, og klarede cuttet på en femteplads i ny rekord 1.12.0. Han har startet tre gange med en andenplads som hidtil bedste resultat.

Muscle Diamond og Dominion Beach har Hambletonian i blodet.

Deres fader Muscle Hill vandt The Hambletonian Stake og moderen, Windylane Hanover vandt Hambletonian Oaks. – Ja, og Muscle Hill vandt i øvrigt også Peter Haughton Memorial!

Chandon saom han så ud, da han blev solgt på Hl Selected Sales i år. Foto HL Selected Sales

Chandon saom han så ud, da han blev solgt på Hl Selected Sales i år. Foto HL Selected Sales

Nu befinder Windylane Hanover sig i Danmark og i fjor fødte hun hingsten Chandon, der er helbroder til Muscle Diamond og Dominion Beach.

Chandon blev solgt på HL Selected Sales for 50.000 Euro til Morten Staal Jensen og er nu i træning hos Steen Juul.

Hvis de to helbrødre klarer sig godt i morgen aften, så kan Chandon vise sig at være et fund til prisen!

Desværre har Windylane Hanover kastet føl i år ved Muscle Hill, men hun er atter i fol ved samme hingst.