TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Søren Johansson bliver Lunden-træner

af | 20. mar 2023 | Nyheder

Rygterne har svirret gennem flere måneder, men nu er det klart. Søren Johansson forlader Fyn og bliver tilknyttet Charlottenlund Travbane.

Søren Johansson . Foto KM Fotoi

-Det er korrekt. Jeg bliver tilknyttet Lunden fra den 1. april, siger Søren Johansson, 44 til travservice.

-Jeg har fået staldplads på Skovbo, og ser frem til at kunne benytte de glimrende træningsforhold, som der er.

-Det er en af grundene til at jeg har ønsket at flytte fra Fyn, nemlig muligheden for at kunne få optimeret træningsforholdene, siger Søren Johansson videre.

-Jeg har nu kontaktet alle mine hesteejere, og alle som én har meddelt, at jeg kan tage deres heste med til Skovbo. Det er en opbakning jeg er meget glad for.

-Jeg har også fået lejet et hus i Bjæverskov – ja, det ligger faktisk lige der, hvor den gamle lige-ud bane sluttede, siger Søren Johansson, der har 22 heste på sin træningsliste.

Søren Johansson startede som træner i 2008 i Billund, men lavede i 2016 en en satellitstald på Stutteri Laser uden for Odense og flyttede nogle år senere licensen fra Billund til Odense.