TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Slut med Skats jagt på stutterier!

af | 1. feb 2024 | Nyheder

Efter en EU-dom har Skat nu ændret styresignalet omkring drift af et hestestutteri – og det betyder at der nu er mulighed for at opnå fradrag for moms.

Det er en bemærkelsesværdig nyhed som Deloitte har udsendt i et nyhedsbrev, hvoraf det fremgår at Skats styresignal omkring stutteridrift ændres markant.

Hvor Skat hidtil har anlagt en linje, hvor man ikke accepterede underskud eller at stutteriet ikke havde mulighed for nogensinde at kunne give et overskud, så har en EU-dom på området nu medført, at Skat i et styresignal har lavet en total vending.

Nu skal et stutteri udelukkende vurderes på, om det drives som en selvstændig økonomisk virksomhed.

Om denne virksomhed giver over- eller underskud, vil i fremtiden være irrelevant.

Blot stutteriet opfyldet de øvrige betingelser for økonomisk virksomhed.

Virksomheder, der tidligere har fået afvist fradrag for moms med begrundelsen i, at de anses som hobbyvirksomhed, kan nu søge om tilbagebetaling af moms. Hvis du ønsker at kræve moms tilbage for år, som ligger mere end 3 år tilbage, skal du indsende dit krav inden 6 måneder efter udstedelsen af styresignalet.

Læs mere i Deloittes nyhedsbrev – klik her

Vi følger op på denne sag fredag