17 aug2014
Slide so Easy har fundet melodien
Uden hestene til Derbyprøverne havde trænerne Kenneth Nielsen og Axel Jacobsen taget turen til Tingsryd søndag eftermiddag. Og de klarede sig ikke så dårligt endda.

Slide so Easy . vandt anden sejr i træk
Kenneth Nielsen vandt en ny sikker sejr med staldens bedste hest Slide so Easy (Quite Easy), der vandt i 1.12.9a/1609 m – det var anden sejr i træk. Desuden blev Kenneth Nielsen nummer tre med Runaway Gardenia i 1.13.2a/1609 m. Her var der 8.500 SEK i præmie.
Axel Jacobsen hentede en andenplads med Runaway i 1.12.8a/1609 m –præmie 13.500 SEK
I monteløbet vandt danskopdrættede Rex Rønnow (Pine Chip) for Jessica Pilenberg i 1.15.5a/1609 m.