I det svenske storløb Stochampionatet med en førstepræmie på 2.4 mio. SEK er Glamorous Rain, der er opdrættet af Thomas Lind-Holm, Skive en af favoritterne.
![](https://i0.wp.com/travservice.dk/wp-content/uploads/glamorous-rain-786312.png?w=1080&ssl=1)
Glamorous Rain (Muscle Hill – Savvy Yankee) har etableret sig som en af tophopperne i den svenske derbyårgang, hvad hendes startpræmiesum på 3.485.000 SEK da også tydeligt indikerer.
I fjor vandt Glamorous Rain bl.a. Breeders Crown for 3-årige hopper.
Glamorous Rain trænes af Daniel Redén og køres af ôrjan Kihlström.
Dette verdensberømte makkerpar ved hvad der skal til for at vinde Stochampionatet – de har sammen vundet det de to foregående år!
Og Kihlström har som kusk vundet Stochampionatet i alt 6 gange!!
For Thomas Lind-Holm bliver det ikke blot en spændende dag med Glamorous Rain.
Stutteriejeren fra Skive har yderligere to 4-årige hopper til start, som han selv har opdrættet og fortsat ejer
I 8. løb er det 13 Glorius Rain (Donato Hanover – Burning Rain) med Flemming Jensen og i 10. løb 2 Golden Rain (Bold Eagle – Mystical Sunshine) med Jihan Untersteiner.
Jeppe Juel er også taget til Axevalla, og starter to heste.
I 7. løb er det 8 Muscle Lane (Timoko), som han nylig har modtaget i træning fra Frankrig og i 11. løb, der er 3-årsløbet, Slaget ved Axevalla Hed med 100.000 SEK i førstepræmie, siddet Aalborg-træneren bag 7 Hilton (Muscle Mass).
I anledning af Stochampionatet er der et ekstra V75-spil med start af 1. afdeling klokken 15.00.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her