TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Skive: Fine hopper

af | 8. apr 2025 | Nyheder

Et par hopper stod for fine præstationer mandag aften på Skive Trav.

Udvendige Iloveyoubutcher når forbi Go On Gardenia til sejr.
Foto Flemming Andersen

Sæsondebutanten Gabi Kyvsgård med Nicklas Korfitsen var storfavorit til 14:10 i et hoppeløb over 1600 meter, men selv om parret fik et fint løb i ryg, så var der intet skud i Gabi Kyvsgaard, da Korfitsen trak hende ned i open stretch.

-Det var som om hun ikke forstod, at hun bare kunne løbe – nu der blev frit frem. Hun var slet ikke træt, sagde Korfitsen til Bet25 Live bagefter.

Go on Gardenia med Knud Mønster havde taget spids fra start og førte i godt tempo.

Længe så det ud til at Go On Gardenia omsider skulle vende tilbage på vinderpladsen – hun vandt senest den 22. august 2022 – men sejrstørken fortsætter.

Selv om Iloveyoubutcher (Dominion Beach) med Flemming Jensen havde siddet i dødens undervejs, var Emojis lillesøster alligevel den stærkeste til slut og nåede forbi til sejr med hoved og hals i pæne 1.13.8a/1600 m – samme tid fik Go On Gardenia, mens Gabi Kyvsgård løb 1.14.0 på tredjepladsen,.

Det var tredje start i år og første start for Iloveyoubutcher, og for Flemming Jensen var det igen en bekræftelse af, at staldformen atter er tilbage på det næsten normale.

Det var 16. sejr i 80 starter i år til stalden – en sejrsprocent på 20, hvor den i fjor dykkede til 15 – og ellers har ligget på 22-23%.

Laurentia Mosebo med Knud Mønster vandt en sikker sejr i sæsondebuten. Foto Flemming Andersen.

Knud Mønster måtte altså se sig slået i Hoppeløbet, men havde forinden sejret med debutanten Labour Spring (Trophy Catch), der viste stor fart på sidste langside, og som i opløbet nedkæmpede førende Kun Sem med Henrik Lønborg til sikker sejr i 1.17.6a/2060 m.

Det blev til endnu en sejr til Knud Mønster i et 3-årsløb, hvor han vandt med lækre Laurentia Mosebo (Hillustrious) i sæsondebut – 1.17.8/2000 m

Lipstick Lies med Rene Kjær førte undervejs, men måtte give sig for Laurentia Mosebos afslutning.

I fjor viste Laurentia Mosebo fine takter og vandt to løb i syv starter og tjente 127.000 kroner.

På travauktioner.dk solgtes hun i vinter for 140.000 kroner til Solgaarden og Knud Mønster, der ser ud til at kunne få stor glæde af den lettravende hoppe.

Med fra Skive skal det også at Gordon Dahls staldform også er i top, og efter tre vindere i Aalborg om søndagen, sendte han 5-årige Pure Steel (Bird Parker) med Birger Jørgensen ud i 6. løb.

Parret fik hårde sport rundt i opløbssvinget, men det betød intet, og Pure Steel åbnede sin sæson med en sikker sejr i 1.14.a/2060 m