TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sidder dollars stadig løse i USA?

af | 8. nov 2021 | Nyheder

Klokken 18.00 dansk tid starter verdens største auktion over travheste, The Standardbred Horse sales i Harrisburg – og forventningerne i USA til at prisniveauet når nye højder er store.

Søndagens Breeders Crown-vinder, Fifty Cent Piece levede fin reklame for lillesøsteren Defacement, der sælges i Harrisburg i dag. Foto Kanal 75

I fjor, hvor auktionen på grund af Covid19-situationen, blev rykket til staten Delaware, blev gennemsnitsprisen 38.215 dollars.

Hos traverne var det Muscle Hill, der toppede med 22 solgte til en gennemsnitspris a $114.045, men mon ikke han i år får hård kamp af hotte Walner, der jo opnåede et fantastisk resultat i Lexington, hvor Walner-åringer solgtes for $160.792.

På auktionens første dag, hvor det er de bedste åringer, der kommer i ringen, har Muscle Hill 14 afkom, mens Walner har 9.

Allerede katalog nr. 2 vil der givet blive rift – måske især fra svensk side.

Det er hoppen Defacement, der med afstamningen Muscle Hill – Thatsnotmyname – er helsøster til Fifty Cent Piece, der søndag vandt Breeders Crown for 4-årige hoppe på Eskilstuna!

Fifty Cent Piece solgtes i 2017 for $500.000 I Harrisburg!

Men Defacement er ikke den eneste hoppe på mandagens auktion, der sikkert vil blive rift efter.

69 In Italian er med afstamningen Chapter Seven – Hemi Blue Chip helsøster til Hambletonian-vinderen Atlanta 1.07.9 – 2.857 millioner dollars og 118 Swanky Hanover – Muscle Hill – Secret Magic er helsøster til Manchego 1.07.7 – 3.1 millioner dollars!

Blandt hingstene kan 23 Thunderously blive en højder – den er efter Walner og en moder, der tidligere har født Resolve (Muscle Hill) 1.08.4  – 2.6 mio. dollars.

Auktionen starter klokken 18.00 og kan følges live på nettet fra auktionens hjemmeside, hvor også kataloget findes – se specielt om kataloget under linket downloads –  klik her