Flemming Jensen overvejer at lade Come on Hugo starte i DM i Monté.
Næste måneds DM i Monte i Skive byder måske på deltagelse af Flemming Jensen trænede Come On Hugo.
Hesten har deltaget i to montéløb. Først vandt den – siden skuffede den.
”Det er jo sådan Come on Hugo er, indleder Flemming Jensen.
”Han var fremragende senest i Aalborg, hvor han tog sig forbi Bandit Brick, men han har også de dage, hvor han er helt væk.
”Han har været slettet efter sejren i Aalborg, men han er klar igen og skal med til København på fredag, og så må vi se, hvad der sker bagefter, men DM i Monte er bestemt en mulighed, forklarer hestens træner.
”Jeg har ikke styr på alt det der med tider og rekorder, men jeg tvivler på der er en danskfødt hest, som har løbet hurtigere end ham, mener Flemming Jensen.
For lidt over et år siden debuterede Come On Hugo under rytter.
Med Flemming Jensen i sadlen vandt Come on Hugo på Åby i 1.11,3/1640 meter/auto, inden den næste gang satte alle chancer over styr ved galop i sin anden start i monté.
Og mon ikke vi igen får Flemming Jensen at se i sadlen på Come on Hugo -. akkurat som i dens to første montéstarter?