6-årige Haps, der var med i kampen om titlen, Årets Sejrshest på Jydsk Væddeløbsbane, er blevet aflivet på grund af en skade.
-Ja, vi har desværre været nødsaget til at aflive Haps, der havde fået et brud på kronbenet, fortæller Steen Juul til travservice.
-Og det er ikke den eneste, vi har sagt farvel til med aflivning – også Hush Money er blevet aflivet efter en skade, siger Steen Juul.

Haps, der var ejet af sin opdrætter Tonny Nielsen, havde i år vundet 6 sejre i Aarhus, hvor Kopper Dust er førende med 7 sejre i kampen om Årets Sejrshest på banen.
Haps (Love You) nåede i alt at vinde 15 sejre i 46 starter, sætte rekord 1.14.3 og tjene 238.327 kroner.
Hush Money (Maharajah) var ejet af sin opdrætter Niels Hundebøll, og nåede at starte 49 gange – det blev til 4 sejre, 168.992 kroner og rekord 1.12.6.
