TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Samlet præmiesum 200 millioner!

af | 26. mar 2016 | Nyheder

Der er store penge på spil, når Dubai World Cup-dagen i dag på den hyper-moderne Meydan-bane afvikles. Den samlede præmiesum i de 11 løb er cirka 30 millioner dollars – eller omkring 200 millioner kroner.

Meydan-banen, der åbnede i 2010, er ikke flot en super-moderne væddeløbsbane, men der er også hotel med værelser direkte ud til banen

Meydan-banen, der åbnede i 2010, er ikke flot en super-moderne væddeløbsbane, men der er også hotel med værelser direkte ud til banen

Det er 21. gang Dubai World Cup rides og alene i det løb er den samlede præmiesum på 10 millioner dollars!

Rundt om Dubai World Cup afvikles en perlerække af Gruppe-løb, således at denne løbsdag må betegnes som en af de sportsligt fineste i verden.

Og i hvert fald den mest internationale.

Årets udgave har to favoritter, begge født i USA.

California Chrome med Victor Espinoza, der i fjor var nummer to, samt Frosted.

Sidstnævnte ejes af den lokale storstald, Godolphin og rides af William Buick, der henviste California Chrome til en andenplads i fjor.

Da red Buick Prince Bishop.

California Chrome under træningen i Dubai. Foto Eirik Stenhaug

California Chrome under træningen i Dubai. Foto Eirik Stenhaug

California Chrome er der måske nogen der husker som hesten TV.værten Peter Ingemann var meget betaget af, da han I en udsendelse på Tv2 – Størst – gæstede Royal Ascot Meetinget i fjor.

Da kom California Chrome ikke til start på grund af en skade.

Den er imidlertid kommet flot tilbage og har vundet løb påp Santa Anita-banen i Los Angeles samt på Meydan-banen i Dubai.

DanToto har spil til alle løbene på Dubai World Cup-dagen, hvor hovedløbet afslutter det store program med start klokken 18.00.

Men i Dubai kan der ikke spilles – det forbyder religionen. Til gengæld kan tilskuerne deltage i en tippe-konkurrence om at finde de rigtige vindere og præmierne kan være alt fra en Rolls Royce til en guldbarre!

De mange tilrejsende udenlandske gæster får dog spillet alligevel – nemlig ved deres engelske bookmakere – pr telefon.