TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Så slog Saga Laursen til igen

af | 22. feb 2024 | Nyheder

Noget tyder på at Saga Laursen er på vej til endnu en stor sæson – onsdag aften vandt den 23-årige dansk/svenske travkusk en overraskende sejr på Åby Travet.

Odds 11,52 indikerer, at der ikke på forhånd var den store tiltro til Saga Laursens køreture med familiens Ain’t Gonna Lose (Broadway Hall).

Men efter føring fra start kunne Saga Laursen bringe den 6-årige vallak som moderen Katarina Aurell Laursen træner til sejr på By i 1.16.4a/2140 m. Førstepræmie 30.000 SEK

Det var hestens tredje sejr i 35 starter i karrieren – og sejrene er alle taget med Saga Laursen i sulkyen.

For Saga Laursen var det også sejr nummer tre, men i år og i 30 starter.

Onsdag havde Saga Laursen yderligere tre køreture, der dog endte uden for præmierækken.