På Facebook har der været debat omkring størrelsen af den fjerdepræmie, som Tripolini VP vandt i The International Trot lørdag aften, dansk tid.
Indrømmet – vi på travservice var med til at skabe usikkerheden om, hvad Tripolini VPs tjente ved fjerdepladsen i VM-løbet, da vi skrev, at den fik 62.500 dollars i præmie.
Det var forkert.
Lige så forkert som de andre beløb, der dukkede opå – bl.a. 75.000 dollars og 90.000 dollars,
Det korrekte beløb – som vi også tilrettede vores historie med lørdag aften – er 80.000 dollars!
Her er et screenshot fra det amerikanske centralforbunds sportssystem, Pathway (kræver abonnement), der viser at Tripolini VP fik 80.000 dollars i præmie.
I Danmark bliver de 80.000 dollars omregnet efter UETs valuta-kurs, og den er høj i forhold til den aktuelle kurs, 7,136 kroner for 1 dollars.
Det betyder at Tripolini VPs startpræmiesum i Dansk Travsports Centralforbund belastes med 570.880 kroner.
Men efter dagens valutakurs er de 80.000 dollars faktisk kun 503.760 kroner værd (6,297 kroner)!!