Fyens Væddeløbsbane indleder weekendens danske løbsprogram i eftermiddag klokken 15.45
Der er 9 løb på programmet, når Fyens Væddeløbsbane i eftermiddag afvikler årets anden løbsdag.
Det er ikke de store felter, der bydes på – med undtagelse af det afsluttende amatørløb, men derfor kan det jo godt blive spændende.
Opbakningen på tilskuersiden er sikret som sædvanlig.
Fynboerne vil gerne til trav, og desuden er der et arrangement for den succesrige netværksgruppe, hvor mere end 100 personer deltager.
Har man betalt entre, 30 kroner, får man samtidig også gratis adgang (og en lille fadøl) til Casino Odense på H C Andersens Hotel.
Det er et udslag af det samarbejde, der er med en af netværkets deltagere. Se en video om tiltaget – klik her
Og baneprogrammet findes på dette link – klik her