Efter mere end ti år i amerikansk travsport, hvor Rene Sejthen har arbejdet hos bl.a. Åke Svanstedt, Paul Kelley og Trevor Alexander tog han i efteråret beslutningen om at åbne sin egen stald og den 49-årige dansker har fået opbakning fra nogle af sportens allerstørste hesteejere.
Det er nu ikke første gang Rene Sejthen vælger at stå på egne ben – inden turen gik til USA havde han været træner tilknyttet såvel Charlottenlund Travbane som Jägersro.
-Jeg tog beslutningen om at starte som egen træner i fjor. Jeg følte, at det atter var tiden til at skulle stå på egne ben, og jeg har fået flot opbakning fra både danske ejere, men også legendariske Jean Pierre Dubois samt en stor amerikansk ejer, Bill Donovan,  siger Rene Sejthen til travservice.
-Den tillid de viser mig er jeg utrolig glad for og jeg håber at jeg med mit arbejde med deres heste kan opnå nogle fine resultater, når det går løs på banen.
-Frem til slutningen af april træner jeg hestene her på Sunshine Meadows i Florida, hvor vi har en mile bane, lige.-ud bane samt masser af folde – og ikke mindst dejlig solskin og varme.
-Planen er derefter at flytte hele stalden op til Kentucky, hvor et nyt træningscenter uden for Lexington skulle stå klart til foråret. Det bliver så min base i sommerhalvåret.
-Præmiepengene i Sire Stakes i Kentucky er jo fantastiske, og der er flere forskellige klasser så muligheden for at få regnskabet til at gå rundt for en hest er meget stor, siger Rene Sejthen.
-Hidtil træner de 2-åringer jeg har som de skal – for øjeblikket kan de omkring 1.45/1000 m og kan speede 1.40, men gradvist øges tempoet – men det er selvfølgelig på hestens præmisser, fastslår Rene Sejthen.
-For øjeblikket træner 2-åringerne efter et skema, hvor de køres seks gange om ugen. Fire dage jogger de – det vil sige langsom kørsel 6-7 kilometer – og to gange om ugen træner vi hurtigere og i løbsretningen. Efter opvarmningen kører vi omkring 1.45/1000 m og afslutter efter 1.40.
-Tempoet sænkes gradvist i takt med at hestene kan klare det og når vi tager til Kentucky i slutningen af april måned så er planen, at 2-åringer skal kunne træne efter 2.10 – det vil sige omkring 1.20.8/1000 m.
-Når vi kommer til Kentucky forventer jeg at stå det nye træningscenter, High Bramble Park, der er under opførelse i Versailles uden for Lexington.
-Det er her jeg vil have base i sommerhalvĂĄret og til vinter gĂĄr turen igen til Florida.
-Fordelen med at være i Florida, er at du kan træne i alle vintermånederne, hvor vejret kan være hårdt oppe nordpå, og både heste og mennesker har godt af at være i solrige Florida, siger Rene Sejthen.
Det er ikke billigt at være hesteejer i amerikansk travsport, men til gengæld er indtjeningsmulighederne særdeles store.
Og især i Kentucky er præmiesummerne i løbene nærmest ekstravagante.
På The Red Mile er der i juli, august og september tre løbsserier for hhv. 2- og 3-åringer, hingste/Vallakker og hopper.
Kentucky Sire Stakes: 4 indl. afdelinger, hver doteret med 80.000 dollars – finale 400.000 dollars.
Commonwealth Series: 4 indl. afdelinger, hver doteret med 30.000 dollars – finale 100.000 dollars.
Golden Rod Series: 4 indl. afdelinger, hver doteret med 15.000 dollars – finale 50.000 dollars.
Desuden er der udskrevet en Wild Cat Serie, der er en række løb, hver doteret med 10.000 dollars.
Bemærk, at hvis der køres flere afdelinger i en løbsserie, er præmiesummen den samme i alle.
Udover The Red Mile er der to andre travbaner i Kentucky:
Oak Grove og Cumberland – og de har også deres Sire Stakes.
Oak Grove Early Sire Stakes har to indledende afdelinger, hver doteret med 40.000 dollars, finale om 100.000 dollars og Consolation om 25.000 dollars.
Cumberland Run Late Series Stakes har ogsĂĄ to indledende afdelinger, hver doteret med 40.000 dollars, finale om 100.000 dollars.
Læg dertil, at hvis hesten er efter en hingst opstaldet i Lexington – f.eks. Gimpanzee og hoppen har været opstaldet i mindst 180 dage i Kentucky, så er der en bonus på 50% på præmier opnået i Kentucky Sire Stakes og Kentucky Proud Races. Puljen er på 2 millioner dollars og fordeles efter sæsonen.
Det koster 70 dollars om dagen at have en hest i træning hos Rene Sejthen – hertil kommer boksleje, der i Florida er pĂĄ 420 dollars – eller omkring 14 dollars om dagen. Dertil kommer udgifter til smed og dyrlæge – samt ikke mindst betaling af forfeits til alle stakes løb henover sæsonen.
De tre danskejede heste, der er hos Rene Sejthen, er to hingste og en hoppe.
Hingstene blev begge købt på auktion i USA i efteråret, mens hoppen er svenskregistreret, men født og opdrættet af danske Stutteri Wynn.
Stald Sotto m.fl.:
Rose Wynn – hoppe v. Gimpanzee – Pink Drink v. Father Patrick.
Blev købt tilbage på Select European Yearling Sale i Deauville for 45.000 Euro. Mormor er helsøster til Hambletonian-vinderen Pinkman 1.08.0 – 2.856.831 dollars
Stald Cowboyland, Stald Sotto og Sejthen Racing
Calgarian – hingst v. Calgary Games – Blessed v. Muscle Hill. – Købt for 30.000 dollars i Lexington.
Moderen har tidl. Født Pisco Sour (Walner) 3 år, 1.10.3 – 130.070 dollars og Kewpie Doll (Googoo Gaagaa) 2, år 1.11.9 – 38.810 dollars. Moderen er trekvartsøster til Hambletonianvinderen Muscle Massive samt Muscle Mass.
Lars Berg og Sejthen Racing:
Lucchese – hingst efter Greenshoe – Credit for Gab v. Credit Winner. – købt for 15.000 dollars i Harrisburg.
Første afkom – moderen har rekord 1.13.1 – 19.080 dollars – er søster til Branded by Lindy (Chapter Seven) 1.08.7 – 561.1570 dollars. Avlshingst i Ohio . bedækkede 104 hopper i 2024.
Jean Pierre Dubois:
Burningforyourlove – hoppe efter Bar Hopping – Beltane Hanover v. Andover Hall. Købt tilbage for 95.000 dollars i Lexington. Beltane Hanover har tidl. avlet bl.a. Beltassima (Trixton) 1.09.3 – 550.447 dollars
Hustle N Bustle – hoppe efter Walner – Hustle Heart v. Credit Winner. Købt tilbage for 175.000 dollars i Lexington. Moderen har tidligere avlet bl.a. Fly Light (Father Patrick) 1.08.8 – 528.591 dollars
Qualityprayer hoppe efter Tactical Landing – Qualita Bourbon v. Love You. Købt tilbage for 240.000 dollars i Lexington. Moderen var fransk årgangsstjerne og mor til bl.a. den danske Hoppe Derbyvinder Tast of Bourbon samt den succesride avlshingst Fabulous Wood.
Vertue of Charity – hoppe efter Walner – Clarabelle v. Ready Cash. Samme mor som Cuatro de Julio (Trixton) 1.08.0 – 879.061 dollars.
Bill Donovan Jr.
Grand Muscoli – hingst efter Muscle Hill – La Perla Pellini v. Father Patrick. Købt for 120.000 dollars i Harrisburg. Første afkom efter moderen, der er søster til den svenske tophest El Mago Pellini (Chocolatier) – vinder af bl.a. Kongepokalen – 1.10.8 – 6.5 mio. SEK.
Magnus Hanover – hingst efter Greenshoe – M Diddy v. Muscle Hill. Købt for 70.000 dollars i Harrisburg. Første afkom efter hoppen, der har Maven 1.09.1 – 2 mio. dollars som mor. Maven er ogsĂĄ mor til Pretender – helbroder til M Diddy . der i 2025 stĂĄr som avlshingst i Sverige.