TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rekordpræmiesum i Cheltenham

af | 14. mar 2017 | Nyheder

I eftermiddag indledes det fineste meeting i vinterhalvåret i England, The Cheltenham Festival Meeting, der strækker sig over fire dage og har en samlet præmiesum på ikke mindre end 36.5 millioner kroner!cheltenham_-galop

Herhjemme kunne vi i mange år følge The Grand National Steeplechase direkte på TV – først på DR og siden TV2 – men det er en saga blott.

Grand National er stadig et løb, der påkalder sig interesse fra hele verden, men i forhindringssportens hjemland, England rangerer The Cheltenham Festival Week sportsligt meget højere.

The Festival Week indledes i dag og varer fire dage på banerne ved byen Cheltenham, der ligger 2 timers kørsel vest for London i området The Cotswolds.

28 løb – heraf 14 Gruppe 1-løb – afvikles over disse fire dage – og den samlede præmiesum i løbene sætter i år rekord med omregnet 36.5 millioner danske kroner!!

Og på tribunerne vil der være dag være mellem 45.000 -.65.000 tilskuere!!

De 28 løb er alle forhindringsløb – nogle over hurdler, der kan vælte – andre over faste forhindringer (Steeplechase) og distancerne er fra 2.5 kilometer og opefter.

DanToto har spil til alle løbene på Cheltenham, og i eftermiddag er der The Champion Hurdle over 3200 meter, der er hovedløbet.

Her kommer 12 heste til start med 12 Yanworth redet af Mark Walsh som storfavorit, men pas på såvel 1 Brain Power med David Mullins og 10 The New One med Sam Twiston-Davis.

Festival-meetingets dominerende jockey plejer at være irske Ruby Walsh, der siden 2004 har været oftest sejrende ikke færre end 10 gange.

Oftest sejrende træner er en anden irlænder, Willie Mullins.

På den engelske hjemmeside, Sporting Life kan du læse mere om Festivalmeeting samt få tips til alle løbene ugen igennem – klik her