TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rejsebrev, Lexington: Besøg hos Åke Svanstedt (opdateret – fotos)

af | 3. okt 2023 | Nyheder

Tirsdagen blev indledt med et besøg hos Åke Svanstedt, hvor danskejede Southwind Metric jo er i træning.

Vejret er fortsat skønt her i Lexington.

I eftermiddag bliver det op til 30 grader – i skyggen.

Men bare rolig.

Vi får lortevejr sidst på ugen, hvor de store løb skal afvikles på The Red Mile!

I dag er det hjemrejsedag for Bo Westergaard og Øyvind Skoie, og Bo ville så gerne forbi Southwind Metric for at give den gulerødder som et farvel.

Så da vi havde fået samling på tropperne – og i øvrigt lige have forhørt os hos såvel Rene Sejthen som Jeppe Juel og hvor det nu lige var Åke Svanstedts farm i Kentucky lå.

Aha – Our Native Lane var det den hed!

Farmen er opkaldt efter en berømt amerikansk galophest og ligger i øvrigt blot 10 minutters kørsel fra The Red Mile.

Freddy Christensen, Anders Svanstedt, Bo Westergaard og Tristan Sjøberg på Native Lane Farm

Da vi kommer ud til Our Native Farm møder vi Tristan Sjøberg og Bernie Norén, begge fra Knutsson Trotting, og samtalen kommer uvilkårlig til at dreje sig om udviklingen i skandinavisk og amerikansk travsport.

Knutsson har hidtil haft opdræt og løbsheste i såvel Sverige som USA.

-Men nu slutter vi i Sverige – alle følhopper er eller skal sælges, sagde Tristan Sjøberg, der i stedet går all in i USA.

-Det er jo her i Kentucky samt i Ohio og Indiana, de store penge findes i hestesporten nu, sagde Sjøberg.

Alrajah One

En hest er ved at blive hentet ind fra folden.

Det viser sig at være den italienskfødte tophest Alrajah One, der seneste var en tæt nummer to i Dayton Derby.

Southwind Metric gøres klar over træningen

Der er gang i træningen hos Svanstedt, hvor der er en slinge på omkring en mile (1609 m), der kan bruges til let træning.

Southwind Metric er i gang med træningen, så vi må vente på at give den de gulerødder, vi alligevel ikke fik købt og taget med!

Giver John Kirketerp Southwind Metric sin velsignelse?

Men snart komme den 2-årige Walner-søn og de forskellige medejere kan bese hesten nærmere,

Bo Westergaard, Anders Svanstedt og Åke Svanstedt

Samtidig er Åke Svanstedt kommer ind – han er i godt humør. Havde aftenen forinden købt 6 åringer på auktionen.

Hans søn, Anders Svanstedt, der er træner på Bjertorp, er på besøg og vi hilser ham på.

Ud fra stalden kommer en stor, flot hingst.

Southwind Tyrion er det – han skal ud at træne.                                          

Et meget flot individ.

Southwind Tyrion

Det bliver tid til at sige farvel – tilbage til hotellet. Bo og Skoie skal pakke, og derefter kører vi til auktionen.

Auktionen afvikles i eftermiddag, lokal tid – og du kan følge auktionen direkte på dette link – klik her