Mandag morgen var den danske gruppe klar til at køre nord på til Harrisburg, hvor auktionen skulle starte klokken 12.0. – Men det var ikke alle, der kørte den direkte vej.

Når nu vi er landet i Washington og kun har set Det Hvide Hus på TV og i film – ja, så er det forståeligt at man lige slår vejen forbi 1600 Pennsylvania Avenue, der er adressen på Joe Bidens bolig.

Andre satte kursen direkte mod Harrisburg – i vores bil besluttede vi os til at aflægge Gettysburg et besøg.

Gruppen er fordelt i seks biler – det betyder større frihed for de enkelte til at opleve ting af speciel interesse – man er ikke bundet af at være en del af en bustransport, der kører efter en nøje fastlagt plan.

Som nævnt valgt vi at køre til Gettysburg for at se Gettysburg Battlefield, der under den amerikanske Borgerkrig var genstand for det største slag.

På tre dage – 1, 2 og 3. juli 1863 blev omkring 50.000 mand dræbt på markerne omkring Gettysburg.

Her er siden rejste mange mindesmærker og der er lavet en speciel tur, man kan køre fra slagmark til slagmark.

Der er også åbnet et velkomstcenter med information, museum, en biograf etc.

Absolut et besøg værd og et besøg, der giver et godt indblik i den amerikanske kultur.

Fra en slagmark til en anden.

Motorvejen!

På bores vej fra Washington og op til Harrisburg talte vi mindst 13 store hjortedyr, der var blevet kørt ihjel og lå i rabatten.

Og det var ikke alle nogle små dyr!

Og fra den slagmark til en tredje – auktionshallen.

Her blev der kæmpet om 165 åringer.

Det er helt specielt at være til en amerikansk auktion, hvor auktionarius messer buddene op – ja, det er umuligt at forstå, hvad han siger, men ind i mellem nævner han dog størrelsen af buddet.

Til at hjælpe sig har auktionarius et antal assistenter, ”spottere” der er placeret rundt om auktionsringen og på gulvet mellem tilskuerne.

De søger øjenkontakt med interesserede byder, og giver buddene videre – med høje råb.

Det hele foregår i et rask tempo – fra en hest en går ud af ringen til den næste kommer ind og bliver solgt og går ud kan der blot gå halvandet minut!

Det er altså inklusive præsentation af hesten og budgivning!

På auktionen løb jeg ind i Erik Bondo, Thomas Svensen, der har købt flere heste i Danmark med henblik på eksport til USA og også Hanover Shoe Farms tidligere præsident, Jim Simpson.

Undervejs fik jeg tid til at tjekke resultater fra Skive, og kunne her se at opdrætteren Vibe Haastrup, der er med på turen sammen med sin man, Mikkel Stub fra Opdrætterforeningen – havde haft to afkomsvindere, Fonseca og Hit’n Run.

Og den nyhed overbragte jeg selvfølgelig til den overraskede opdrætter.

Fra auktionen gik turen til hotellet, Sheraton Harrisburg Hershey, hvor vi blev indkvarteret.

Om aftenen var der stemning for en steak – for anden dag i træk – men den hyggelig bar og restauration kunne kun præstere en bar-menu, hvor det mest vilde var en ret med Kalkun!

Jeg skulle herefter forsøge at finde en steakrestaurant til 9 personer – men uden endsige at nævne hvor mange, var der ikke bid de første tre steder!

Men så skete det – Culhane’s Steakhouse – havde plads – og de 9 blev til 10.

Taxis findes der ikke mange af mere i USA – Uber er løsningen på din transportmulighed, og såvel Michael Hovgård som Ken Ecce fik oprettet sig som brugere.

Og så var det bare at bestille 3 Uber!

Det viste sig, at Culhane’s Steak House lå lidt uden for Harrisburg – sådan cirka 20 kilometer – men det kostede nu kun omkring 15 dollars – 110 kroner for turen.

Det var noget dyrere hjem – så der fik de fat i vores dollars!

Vi har en frisk servitrice – prisniveauet var fair og billigere end hvis vi havde været i Downtown Harrisburg.

Flere af gutterne fik en Porterhouse Steak, der vejede omkring 700 gram – den kostede 32 dollars!

Det med at komme hjem skulle vise sig, at det var ikke lige så nemt som at komme til Culhane’s.

Så vi ventede et stykke tid på at de tre biler skulle komme.

Nu var der også fast pris hjemad, men jeg har på fornemmelsen at vores chauffør Cindy, ikke kørte den nærmeste rute.

I hvert fald sad Skive-drengene, der var kørt lidt før os, på pubben på hotellet og havde fået øl på bordet, da vi ankom.

Cindy lød også overrasket, da jeg spurgte hende, om hun skulle ned at stemme til Midtvejsvalget tirsdag?

-Åh, det er nu! – Nej, det skal jeg ikke. De gør alligevel som de plejer, sagde hun opgivende.