Lexington kalder sig for The horse Capital of the world og der findes da næppe heller den storby, hvor hesten hyldes som ui Lexington og hvor der i oplandet fødes over 12.000 trav- og fuldblodsføl om året.

Det er søndag morgen  – nogen har lidt ondt i hovedet – eller i maven – efter at have testet nattelivet i Lexington en lørdag aften.

-Men så meget som det var tidligere er det ikke – i stedet besøger vi CVS (en apotekerkæde) meget mere, som gruppens nestor, Knud Erik Ravn siger.

For mit eget vedkommende blev det en ret mærkelig nat.

Vi havde spist på den franskinspirerede restaurant Le Deauville og mens de øvrige ville nyde det skønne vejr det var denne aften, tog jeg hjem til hotellet.

Både for at få skrevet lidt, men også for at pleje helbredet – der er ”hoste i stalden”.

Selv om der er indkøbt Melatonin (slumrepille) så har jeg svært ved at sove igennem, og vågnede ved 2-tiden.

Så kunne jeg lige tjekke mails og nyheder – og så var der en mail fra Jesper Elbæk: Din side er nede!

Kunne det være rigtigt? – Normalt får jeg en advarsel når det sker, men den var i hvert fald ikke dukket op.

Fat i support og håbede så på problemet ville blive løst, og lagde mig til at sove igen.

Jeg kunne jo ikke andet.

Men så klokken 05.00 blev banebelysninger på The Red Mile tændt.

Som eneste har jeg værelse med frit udsyn over til banen og to store projektører lyste ind i mit værelse.

Ja, så var man vågen igen!

Og travservice.dk var også live – så alt var godt.

Dagens program blev tilrettelagt ved morgenmaden, der i hvert fald ikke er noget at skrive hjem om, så det vil jeg ikke gøre – i denne omgang i hvert fald.

Første stop var hos Rene Sejthen, der holder til på Jean Pierre Dubois farm , D Farm, der ligger i nærheden af byen Paris.

Det var en tur på en lille halv time, og på vejen passerede vi det ene store hestestutteri efter det andet samt træningscentret, The Thoroughbred Trainings center, hvor der kan stå op mod 1.000 heste opstaldet.

På vej ud af Lexington er alle folde indhegnet med brune/sorte hegn, men jo længere vi kommer væk fra storbyen er det også tydeligt at på farmene her er pengene mindre og der er trådhegn mellem stolperne.

Hos Rene ser vi på hestene – der skal lægges en plan med 2-åringen Rose Wyn, der slet ikke lever op til det man havde håbet.

Her møder jeg også den 54-årige franskmand, Nicolas Roussel, der har arbejdet for Jean Pierre Dubois i fire år – hans kontrakt udløber i næste måned, så han skal finde et nyt job, hvis han vil blive i USA.

Og det vil jeg meget gerne, sagde han.

Panamera Racing har følhoppen Hill’s Angel stående på et nærliggende stutteri – ja, nu regner de jo ikke afstande for noget i USA – så lige om hjørnet var 20 minutter væk.

Vi havde ingen problemer med at finde stutteriet og kørte mellem folde med følhopper med føl, men også føl, der var taget fra.

Men udover heste så vi ingen mennesker – vi gjorde holdt ved det vi mente kunne være hovedbygningen, men det var ikke muligt at få kontakt med nogen, så det billede af Hill’s Angel og hendes føl må vente.

Tilbage til Paris og her – lige i midten af den gamle bydel er der nu lavet en mindepark for alle tiders amerikanske galophest, Secretariat.

Ikke alene er der et kæmpe vægmaleri af Secretariat, men der er også en flot bronzefigur af den berømte hest, der blev født på Claiborne Farm, der ligger ved Paris!

Vi skulle videre – op til Hunterton Farm for at se et føl, der er lillesøster til årets Hambletonianvinder Nordic Catcher.

Her var heller ikke mange hjemme, men på vejen ud mødte vi en bil med to piger. Vi fik fortalt om vores ærinde og de sagde – kør op til kontoret, så kommer der en, der kan hjælpe jer.

Det varede da heller ikke længe før der kom en ny bil med en pige.

-Kør efter mig, sagde hun – og det gjorde vi så – over på en anden farm som Hunterton har og som ligger på den anden side af Paris.

Vi kørte ned til en fold – pigen fra Hunterton tog en spand med foderpiller for lokke hestene til sig – og gruppen kunne få en Walner-lillesøster til Hambletonianvinderen i øjesyn.

Derefter tilbage mod Lexington, men  først ind Fasig Tipton – auktionscentret, hvor auktionerne afvikles fra mandag aften, lokal tid.

Søndag er en travl dag – potentielle købere fra hele verden er på plads og de udbudte åringer bliver trukket frem og præsenteret efter behov.

I USA er der firmaer der har specialiseret sig i at markedsføre åringer og præsentere dem på auktionerne. Disse firmaer har en mindre hær af ansatte til at tage hånd om åringerne.

Desuden lokkes der med gratis mad og drikke – som f.eks. Tacos og bæger-is hos Preferred Equine, der er den største på det område.

Desuden er der forskellige marketings grej som kuglepenne, hatte, kalendere, peppermints etc.

Knud Erik Ravn er medejer af den 3-årige hoppe, Hangover – hun har en lillebroder, Spicymargarita Sgt (Captain Corey) på auktionen, og den for vi forevist.

Den sælges på onsdag som katalog 556.

Tilbage til hotellet – nu skal der slappes af – og jeg skal huske at trække de mørke gardiner for, så jeg ikke igen får en lys åbenbaring mandag morgen klokken 5.00.

Tidligere rejsebreve:

24. september – klik her

26. september – klik her

28. september – klik her