Efter en bevægende formiddag med behandling af den skadede Gunner Christiansen, var vi nu klar til eftermiddagens løb på The Red Mile.

Lørdag middag småregnede det fortsat, så i stedet for at køre tilbage til hotellet, der jo ligger i gåafstand til The red Mile, kørte vi ind på parkeringspladsen – der skulle jo tages hensyn til Gunner Christiansen og hans nedsatte funktion på grund af den dårlige storetå.

Det var imidlertid ikke let at finde en parkeringsplads. Der var stopfyldt på pladserne bag den store tribune – og spillecasinoet.

For det var det i spillecasinoet stort set alle var.

Jeg tror såmænd ikke engang, at forholdet er som 1 til 10 – altså 1 person til trav – 10 til casino – måske snarere 1-15.

Vi samledes inden for i banens cafeteria, hvor også ”feriebarnet” Jeppe Juel var, og så gik snakken ellers.

Sulten meldte sig også, og menuen – ja, på The Red Mile er den for os tilrejsende – chicken wings.

I cafeteriet kostede 8 wings 9 dollars – 60 kroner – og hertil serveres noget dyppelse og pommes frites.

Holdt op imod de chicken wings, der serveres nedenunder i casinoet, så havde disse været for lang tid i frituren!

Ude på banen blev der kørt væddeløb.

Banelegemet var regnet hårdt, men det var alligevel en beskidt omgang for heste og kuske.

Det gik heller ikke lige så hurtigt, som det ville have gjort på en sommerbane – som det normalt er, når vi gæster Lexington.

Dagens hurtigste i Bluegrass Series – det være sig i afdelingerne for hingste/vallakker som for hopper – var den 3-årige vallak Secret Agent Man (Chapter Seven) med Andy Miller – trænet af Julie Miller, der sejrede i 1.10.5.

Og det var så lige nøjagtig den afdeling danskejede Southwind Metric med Tim Tetrick var havnet i.

Fra spor syv var opgaven på forhånd også meget svær, og da Southwind Metric havnede sidst i feltet fra start, så var håbet om en topplacering nærmest ikke eksisterende.

Southwind Metric sluttede på en syvendeplads – hoved ved hoved med sjettehesten Caballero – begge i 1.11.8.

De øvrige hingste/vallak-afdelinger vandtes begge af hhv. Highland Kismet (Father Patrick) og Mr Bluebird (Six Pack) – begge I 1.11.6.

Efter lidt hviletid, som nogen benyttede til at tæve et sæt kort, var det tid for en tur i byen.

Uber blev bestilt og turen gik til den franske restaurant Le Deauville.

Ja, alene navnet fortæller alt og indretningen er også franskinspireret og lagt fra de færdige indretningskoncepter man ellers normalt ser i USA.

Nogle fik snegle, andre østers – selv bestilte jeg en Pate og til hovedret en Pasta.

Andre tog en rejecocktail til hovedret – det er da også meget store rejer.

Fisk som Laks og Hawaiian Blue Fish var også på menuen.

Og som dessert – Irish Coffee!

Irish Coffee troede jeg var et internationalt begreb.

Et glas, hvor kaffen var blandet med Whiskey og puddersukker og med flødeskum på toppen.

 Ja, Google fortæller endda om en amerikansk madskribent, der havde smagt Irish Coffee i Irland, og derefter introducerede drikken i USA.

Men på Le Deauville viste en Irish Coffee sig at være en almindelig kop med kaffe blandet med Whiskey!

Den servering måtte vi lader gå ud – og vi fik tjeneren forklaret, hvordan en Irish Whiskey skulle være.

Men tilsyneladende ikke godt nok.

Næste servering kom fortsat i en almindelig kaffekop, men nu med friskrørt flødeskum på toppen!

Der var puddersukker i små breve på bordet, så det gav lidt af den søde smag, jeg forbinder med en Irish Whiskey.

Uber tilbage til hotellet.

Nu er det søndag morgen og ATAKs Fødselsdagsløb køres når disse linjer skrives.

Ingen væddeløb igen før på fredag – auktionerne starter mandag – heldigvis ser vejret ud til at blive varmt og solrigt.

Andet manglede da også bare, når nu vi er på plads i Lexington.

Stay tuned.