Mandag tog vi hul på en ny uge i Lexington, og her er det, at der virkelig sker noget.

Mandag aften blev den første af ugens fem auktionsdage afviklet på centret Fasig-Tipton, der ligger lidt uden for Lexington.

På Fasig-Tipton er der auktioner året igennem – og det er auktioner over alle forskellige hesteracer.

Fasig-Tipton centret er elegant opbygget med en stor velkomstbygning, og inden i er den store auktionssal.

Bag ved er indendørs ring, hvor de åringer, der står næst for at komme i ringen trækkes rundt, og såvel her som inden i auktionshallen er det muligt at afgive bud til de ”bid-spotters” er er særdeles opsøgende efter at få bud hele tiden.

Lige uden for den indendørs ring er endnu en ring, hvor de følgende åringer trækkes rundt. Der er således aldrig en pause, fordi en åring ikke er klar til at komme i ringen, og alle åringer virker til at være vant til at blive håndteret, og går stille og roligt rundt.

Åringerne er måske også trætte, for i de seneste dage har det muligt for interesserede at bese åringerne, der trækkes ud og præsenteres.

Men inden auktionen tog vores lille gruppe på opdagelsestur i hesteland.

Rundt om Lexington ligger den ene hestefarm efter den anden.

Foldene var i gamle dage ofte hvide, men de fleste er nu om dage mørke og ofte ud mod vejen, er der tale om en dobbelt række, så hvis en hest, skulle bryde ud af folden, så er der endnu en række, der skal forceres.

Det er en smuk køretur gennem de velplejede folde – græsset er slået i såvel folde, men også i rabatten – her er ikke så meget biodiversitet!

Vores mål for køreturen er trænerne Marcus Melander og Lucas Wallin nye farm.

Efter præmiesummerne i løbene i Kentucky er steget til skyerne og det ser i øvrigt ud til at fortsætte lige som der er åbnet nye væddeløbsbaner, så er det blevet attraktivt for de store trænere at investere i en farm i Kentucky.

Her kan man så placere de heste, der er startberettigede i Kentucky Sire Stakes eller i de Sire Stakes der er i de omkringliggende stater, Indianna og Ohio.

Melander og Wallin købte farmen i begyndelsen af maj måned, for 2.6 millioner dollars og arbejdet med at ændre farmen fra at være et sted, hvor den var følhopper opstaldet og til et sted, hvor der kan trænes travheste, er i fuld gang.

Endnu har man kun nået at få lavet en køresti på et par miles, hvor der er en ligeud strækning på cirka en halv mile.

I alt er 36HA til farmen, som har to staldbygninger med hhv. 45 og 19 bokse.

Vi blev vist rundt af norske Elie Tillerflaten, som er sambo med Marcus Melander.

Og så gik turen til auktionscentret Fasig-Tipton.

Det var tydeligt, at der var stor interesse for auktionens heste – vurderet ud fra det antal biler, der var parkeret.

Vi måtte helt op bagved for at finde en parkeringsplads, men kunne så tjekke åringer fra de forskellige agenter undervejs.

I USA er det almindeligt at man overlader en åring til en agent – en conseigner, der sørger for at anmelde hesten til en auktion, sørger for markedsføring og fremvisning af åringen for interesserede på auktionsdagen.

Den største conseigner er Preferred Equine (169 åringer), men der er også nogle af de store stutterier, der tager fremmede åringer ind for at gøre dem klar – det er bl.a. Kentuckiana Farm (132 åringer) og Hunterton Farm (95 åringer).

Hver conseigner har sit område, og man er ikke i tvivl om, hvem det er man er havnet hos.

Mangler du en kuglepen, et basket hat, en kop kaffe eller vand.

Ja, værsgo at ta’.

Hunterton Farm havde endda arrangeret med en Amish-familien, der stod og stegte bøffer, således man kunne få bøf sandwich – gratis.

Preferred Equine har en Falafel-bod med kylling eller gris – og til behøver.

Hilste på chefen David Reid, som jokede med, at vi europæer ligner os selv år for år, men hans bliv er ældre!

Der var travlhed over alt.

Interesserede afleverer en liste med de åringer, man gerne vil se nærmere på, og så bliver de hentet frem til besigtigelse.

I den forbindelse oplevede vi en dramatisk situation.

En hingst-åring var urolig og linen knækkede – og så styrtede den rundt på arealet, hvor andre åringer blev fremvist.

Jeg nåede at fange afslutningen, og heldigvis skete der ikke noget med nogen af åringerne.

Se videoen på dette link

Vi fandt tilbage til bilen – hjem til hotellet for at hvile lidt inden turen atter gik ud til auktionen.

Vi kom i god tid – allerede ved 17-tiden – auktionen startede første klokken 19.00, men der var en reception med mad og drikke, så for også at få klaret aftensmaden billig, så…

Rene Sejthen og hans kæreste Jolyane kom sammen med Jeppe Juel. Jeg spottede også Jean Pierre Dubois – ja, den legendariske franske travmand, der har et par store farme her i USA.

De styres bl.a. at Marie Ortolan, som her en stor forkærlighed for os danskere – hun vil i hvert fald gerne have at vi køber en eller flere af de seks Dubois-åringer, der er på auktionen.

Jeg møder journalisten Dean Hoffman, der som pensioneret rejser hele USA rundt, samt Moira Fanning fra Hambletonian Society.

Ja, alle betydende amerikanske travfolk er på plads, men mindre man som den tidligere Hambletonian-boss, Tom Charters netop er faldet og har brækket en arm eller som ejeren af bl.a. The Meadowlands, Jeff Gural er faldet og har brækket ribben.

Auktionen er startet – vi sidder uden for. Den måde auktionarius rabler buddene af er umulig at forstå.

Kun når, han siger et tal, forstår man.

Nok for i denne gang – stay tuned.