En rolig dag på kontoret blev afsluttet på Lexingtons bedste restaurant.

Tirsdagen var jo en lang dag med de mange stutteribesøg og auktion, så onsdag blev tempoet sat ned.

Bo Westergaard og Flemming Jensen er også ved at forberede deres hjemrejse, og tog derfor onsdag formiddag på indkøbstur i Fayette Mall – sammen med Knud Erik Ravn, der fortsat ikke har hørt nyt om den lime-grønne kuffert.

I ved – den er på mystisk vis er blevet væk et sted på ruten mellem Aalborg – København og Chicago!

Ravn har efterhånden fået samlet sig så meget nyt tøj, at han må have en ny kuffert, men den har han endnu ikke købt.

Det har til gengæld Bo Westergaard, der havde overvejet at købe en lime-grøn kuffert.

Han ombestemte sig imidlertid og købte en stor sort kuffert af hensyn til Ravn, der måske ville blive ked af det, hvis han så en lime-grøn kuffert!

I gruppen sagde vi onsdag farvel til nordmanden Øjvind Skøie, der skulle hjem via Chicago, og så gik turen ellers til auktionen, hvor der blev budt på flere åringer – ja, helt op til 95.000 dollars – og det er jo over 700.000 kroner.

Bo Westergaard var eneste, der fik et hammerslag på Southwind Metric efter Walner for 17.000 dollars.

-Jeg tror, det er et rigtig godt køb, sagde han om åringen, hvis ejerkreds nok kommer til at bestå af flere af deltagerne i gruppen.

Selv stod jeg over auktionen onsdag.

Vi har nu været afsted i over en uge og rent praktisk betyder det, at jeg er ved at være i bund i kufferten.

Kort sag – jeg skal have vasket tøj!

Ned til receptionen for at få en vaskepose, så den kan blive afleveret.

Så får man tøjet fint tilbage – langt sammen, så kufferten også let kan pakkes.

Men det system kunne hotellet ikke tilbyde.

-Vi har vaske- og tørremaskiner på 3. sal!

Uhh – vaskemaskiner og mig er ikke gode venner.

Jeg er bange for at gøre noget forkert – at vaske med for varmt eller med for meget vaskepulver.

Nå, det viste sig at vaskemaskinerne var nærmest idiotsikret.

Jeg købte et lille karton vaskepulver, som jeg kom i maskinen – satte den på eco vand og warm (ikke hot) og satte 8 x 25 cents i en lille bakke, skød den ind og maskinen startede.

Tre kvarter efter var vasken klar og lidt efter var tøjet hængt til tørre på mit badeværelse.

Nu var det sidste aften for Bo og Flemming, så nu skulle byens bedste og mest hotte restaurant, Jeff Rubys Steakhouse Downtown Lexington prøves.

Rene Sejthen og Kasper Foget var med.

Vi kom ind i et ret imponerende lokale, hvor et flygel var hævet et par meter over gulvet – og pianist var i gang. Hvordan han kom derop ved jeg ikke.

At vi er i en by, der kalder sig selv The Horse Capital of the World – har restaurationen også taget til sig.

På en væg øverst – hænger resultater fra løb som nogle af galopsportens største heste har vundet. En original ide.

I et andet lille lokale

Og denne dag er klientellet også hestefolk – travfolk endda. Vi hilser bl.a. på Yannick Gingras og Dewayne Minor – og der var flere andre.

Jeg får en crabcake – og var den meget god forleden – så er denne her endnu bedre!

Masser af krabbekød – og en ristet sprød overflade!

Uhmm…

Andre fik en tatar, der var så stor at det nærmest var et måltid i sig selv.

Til hovedret valgte de fleste en Ribeye.

Jeg havde bestilt min medium, men jeg fik en well done, så den måtte ud.

Rene Sejthen fik lavet et stunt, og fik forklaret tjeneren at Kasper Foget havde fødselsdag – og det udløste et flot stykke kage med sprudlende ild i toppen.

Kasper har først fødselsdag i december – men nu har vi da fejret ham på forskud.

Uber hjem til hotellet.

6.66 dollars – det lader til at være standardtaksten for kørsel fra Downtown og til hotellet – det er 50 kroner!

Det er vel starttaksten for en taxa i København!

Så noget er billigt i USA, men ellers er priserne generelt på niveau med det vi kender i Danmark

.